Dansk og færøsk restaurant modtager michelinsærpriser
Chefkokken for den færøske restaurant Koks, Poul Andrias Ziska (th.), modtager prisen for bedste unge kok. Restauranten på Færøerne går i år fra en til to stjerner i Michelinguiden. Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Henne Kirkeby Kro og færøske Koks får foruden michelinstjerner særlige priser ved årets michelinuddeling.
Restaurant Henne Kirkeby Kro og restauranten Koks, som ligger på Færøerne, kan ikke blot glæde sig over stjerner i Michelinguiden for de nordiske lande.
Mandag i Aarhus modtager de nemlig også to af de tre nye priser, som er blevet uddelt.
Henne Kirkeby Kro, som ligger i Henne Kirkeby i Vestjylland, får prisen for velkomst og service. Michelininspektørerne kalder ifølge værten ved uddelingen, Timm Vladimir, restauranten for et "magisk sted".
Chefkokken for den færøske restaurant Koks, Poul Andrias Ziska, modtager prisen for bedste unge kok. Det er imidlertid ikke det eneste, han har at glæde sig over mandag.
Restauranten på Færøerne stiger nemlig også i graderne. Den går i år fra en til to stjerner i michelinguiden.
Den tredje særpris, som bliver tildelt for bæredygtighed, modtager norske Restaurant Credo i Trondheim. Restauranten modtager mandag ved uddelingen også en michelinstjerne.
To danske restauranter får en såkaldt Bib-Gourmand-udmærkelse. Udmærkelsen bliver givet til restauranter med exceptionel god mad til gode priser.
Restauranten Moment i Rønde på Djursland, der laver grøntsags- og plantebaserede retter, får udmærkelsen. Det samme gør Selma i København, som serverer moderne smørrebrød.
I alt 28 restauranter i Danmark inklusive Færøerne får tilsammen 35 michelinstjerner i guiden. Det er en fremgang på to spisesteder og fire stjerner i forhold til den seneste udgave.
Ny på gourmetstjernehimlen er restaurant Alouette på Islands Brygge i København.
AOC og Kadeau i København bevarer ligesom Henne Kirkeby Kro deres to stjerner. Geranium i København bevarer sine tre stjerner, der ifølge guidens definition er en rejse værd.
Alle de danske restauranter, der havde en stjerne i forvejen, har formået at holde niveauet og bevare deres stjernestatus.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie