Dansk reaktion på koranafbrænding mindsker risiko for ny Muhammedkrise

Danmark har prøvet at befinde sig midt i stormvejret.

For små 20 år siden mærkede Danmark den islamiske verdens vrede, da Jyllands-Posten i september 2005 trykte 12 satiriske tegninger af profeten Muhammed.

Det eskalerede hurtigt og blev til, hvad vi i dag kender som Muhammedkrisen.

Virksomheder led under boykot af danske varer, og det danske diplomati blev sat på en alvorlig prøve.

Spørgsmålet er nu, om der med koranafbrændinger er optræk til endnu et stormvejr, eller om det nøjes med at være et par kraftige vinde.

Helle Lykke Nielsen hælder til det sidste.

Hun er lektor på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet og fremhæver, at Danmark denne gang ikke er alene om at møde modvind i islamiske lande, fordi der også har været koranafbrændinger i Sverige.

- Det karakteristiske ved Muhammedkrisen var, at lille Danmark stod alene over for en forenet front af islamiske lande. Vi fik ikke hjælp nogen steder fra. I øjeblikket er det både Sverige og Danmark, og det hjælper lidt på sagen.

- At det sker for flere lande gør, at Danmark ikke er helt så sårbart. Så jeg frygter ikke i særlig grad, at vi får en lige så stor og omfattende Muhammedkrise, siger hun.

Både fredag og mandag blev Koranen tilsyneladende brændt af ved den irakiske ambassade i København.

Det mødte fordømmelse fra Irak, men også fra Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen (M), der har fordømt de "skændige handlinger".

Tirsdag var der også koranafbrænding foran Egypten og Tyrkiets ambassader i København.

Den danske reaktion viser, at politikerne har taget lærdom med sig fra krisen for 20 års tid siden, hvor det først og fremmest blev understreget, at vi har ytringsfrihed i Danmark.

Det bemærker både Helle Lykke Nielsen og Jakob Skovgaard-Petersen, som er professor i arabiske og islamiske studier ved Københavns Universitet.

- Jeg tror, at det er godt, at udenrigsministeren så tydeligt har erklæret, at han synes, at det var en forkastelig gerning, samtidig med at han siger, at der ikke er noget lovbrud.

- Det gør det lidt sværere at mobilisere så meget modstand mod en stat, når der ikke er udtrykt nogen politisk sympati med handlingerne. Det er ikke sikkert, at det er nok. Men det gør det i hvert fald sværere, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Politikerne har "enormt lidt manøvrerum". Så det eneste, de kan gøre, er at prøve at tale situationen ned, som Lars Løkke forsøger, vurderer Helle Lykke Nielsen.

Hun fremhæver også, at en forskel denne gang er, at der foreløbig ikke er nogen imamer i Danmark, der har "blandet sig i slagsmålet", hvilket i sin tid var med til at eskalere Muhammedkrisen.

Derfor er hendes umiddelbare bud, at det hele toner ud, hvis ikke uroen i Irak smitter mere af på ligesindede lande, end det hidtil har været tilfældet.

- Men der er ingen garanti. Der skal bare komme to-tre forvirrede sjæle i Tyskland eller Frankrig eller et andet land, der laver det samme, så det blusser op igen.

- Men jo mere koranafbrændingerne breder sig, jo mindre sandsynlighed er der samtidig for, at det går ud over Danmark og Sverige, fordi det bliver mere diffust, siger hun.

/ritzau/