En dansk soldat blev lørdag eftermiddag dræbt, da han under en patrulje i Helmand-provinsen i Afghanistan blev ramt af en improviseret sprængladning - en såkaldt IED.
Fire andre soldater blev lettere såret ved samme hændelse.
Hærens Operative Kommando skriver på sin hjemmeside, at den dræbte soldat er fra Gardehusarregimentet i Slagelse, og at de nærmeste pårørende er underrettet.
De danske soldater var på patrulje til fods mellem Patrol Baseline og Gereshk, da sprængladningen blev udløst og dræbte soldaten.
- Det er med stor sorg, at jeg har fået meddelelse om, at en af vore soldater er blevet dræbt i Afghanistan, og at fire andre soldater er blevet lettere såret.
- Vi gør, hvad vi kan for at hjælpe familier og pårørende herhjemme samt for at støtte kammerater og kolleger i Helmand, siger chefen for Hærens Operative Kommando, generalmajor Agner Rokos til hjemmesiden.
Soldaterne modtog alle førstehjælp, og de blev derefter fløjet til felthospitalet i Camp Bastion, hvor man måtte sande, at den ene soldats liv ikke stod til at redde.
Han blev erklæret død allerede ved ankomsten til felthospitalet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie