En af de fire afghanere omkom, mens de øvrige blev såret.
Det er første gang, en dansk soldat bliver tiltalt for at handle "i strid med gældende forskrifter om positiv identifikation af fjenden", hedder det i anklageskriftet fra forsvarets auditørkorps.
Auditørerne kræver den tiltalte idømt fængselsstraf efter den militære straffelovs bestemmelser om "pligtforsømmelse af særlig grov karakter under væbnet konflikt".
Den tiltalte var kompagnichef i Jydske Dragonregiment, og hans advokat, Torben Koch, siger til Politiken.dk, at han vil kræve sin klient frifundet.
Den tiltalte soldat har ifølge Torben Koch fortalt, at han overvågede de fire afghanere i flere minutter, før han beordrede beskydning.
- Han er ikke et sekund i tvivl om, at det er fjenden. Han kan ikke se våben, men nogle ledninger, og er sikker på, at det er ved at lægge vejsidebomber, siger Torben Koch.
Derefter gav den tiltalte kompagnichef ordre til, at en tilkaldt britisk helikopter skulle sende et missil af sted mod de fire afghanere, som også blev beskudt af en maskinkanon.
Torben Koch understreger, at hans klient ikke var ene om at tage beslutningen om beskydningen.
- Min klient er ikke bare en skydegal idiot. Han rådfører sig med både efterretningsofficerer og jurist, som ikke stopper ham. Og den øverstbefalende danske officer i Helmand er med på radioen og reagerer heller ikke på ordren om at skyde.
- Så hvis min klient skal straffes, så skal de her officerer jo også. De havde de samme informationer som ham og kunne have grebet ind, siger Torben Koch.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie