Danskerne afviser skrappere krav til arbejdsløse
Foto: Arkiv
Seks ud af ti danskere er imod skrappere krav til arbejdsløse.
Skrappere krav til arbejdsløse er urimelige og vil ikke få flere i arbejde.
Sådan lyder det klare budskab fra danskerne til beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) forud for et afgørende møde i fredag i trepartsforhandlingerne mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.
Her ønsker regeringen blandt andet at skærpe kravene til nyuddannede ledige om at drage på langfart til den anden ende af landet for at få arbejde.
Det skriver Ugebrevet A4 på baggrund af en analyse, som YouGov har gennemført for A-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke.
1049 repræsentativt udvalgte danskere er spurgt. Mens godt seks ud af ti danskere vender sig imod skrappere krav og rådighedsregler overfor dagpengemodtagerne, er det kun hver fjerde, der mener, at kravene til de arbejdsløse herhjemme burde få en tand mere.
- Danskerne ved godt, at vi herhjemme allerede stiller strenge krav til ledige, og at der er mange regler og kontrol. Kravene er i forvejen skrappe nok, og derfor kommer det ikke bag på mig, at et stort flertal ikke synes, at der er behov for yderligere stramninger, siger Torben Poulsen, der er formand for AK-Samvirke og Dansk Metals A-kasse.
Blandt danskere, der selv har prøvet at være ledige, er modstanden mod hårdere krav markant: Tre ud af fire siger klart nej. Undersøgelsen viser også, at næsten seks ud ti danskere ikke mener, at hårdere krav til dagpengemodtagere vil få flere i job.
- Regeringen og DA er helt forkert på den ved at skærpe rådighedsreglerne for ledige. Det løser ikke udfordringerne omkring manglen på kvalificeret arbejdskraft. Det handler om at oprette flere praktikpladser og om at gøre erhvervsuddannelserne attraktive og at få bedre mulighed for at opkvalificere sig fra ufaglært til faglært, ligesom der skal være omskoling af folk til jobåbninger, der er, siger Torben Poulsen til Ugebrevet A4.
Dansk Arbejdsgiverforening ønsker ikke at kommentere undersøgelsen.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie