De Radikale bliver i den røde blok i København
De Radikale i København holder fast i deres aftale med den røde blok, men får ekstra udvalgsposter i bytte. Det skriver Politiken.
Der var ellers blevet sået tvivl om, hvorvidt De Radikale ville bryde den konstitueringsaftale, der blev indgået på valgnatten, for i stedet at alliere sig med den borgerlige gruppe, fordi Ikram Sarwar er gået fra S til R.
- Vi stod jo i en ny situation inden for den røde blok. Derfor var det fint, at vi fik lavet en ændring, der reflekterede det, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester og radikal spidskandidat, Anna Mee Allerslev, til Politiken.
Det var byrådsmedlemmet Ikram Sarwars partiskifte fra Socialdemokraterne til De Radikale, der satte gang i intense spekulationer om, hvorvidt hele borgmesterkabalen skulle lægges om.
Partihoppet betød nemlig, at De Radikale nu syv mandater, som er nok til at sikre partiet en borgmesterpost uden hjælp fra andre partier.
Allerede på valgnatten fik De Radikale en borgmesterpost. Men det ekstra mandat betyder, at partiet nu står i en bedre forhandlingssituation, og fra De Konservative blev partiet opfordret til at tage deres ekstra mandat med over i den borgerlige blok.
Dermed ville De Radikale kunne vælge tidligere blandt de syv borgmesterposter end ellers.
Men De Radikale har altså valgt at holde fast i deres aftale med den røde blok. I bytte har de fået en ekstra plads i det magtfulde økonomiudvalg, så partiet nu har to pladser.
Desuden har partiet sikret sig en plads i et af borgerrepræsentationens udvalg, og to lønnede bestyrelsesposter i to kommunale selskaber.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie