Designskole sender alle elever hjem efter virusudbrud
Designskolen i Kolding er lukket på grund af et udbrud af virus. Over 300 elever skal blive hjemme.
Designskolen i Kolding er lukket, og alle elever er sendt hjem på grund af virusudbrud.
Det oplyser skolen, der først venter at kunne åbne igen på mandag.
Ifølge Mette Thrane Frandsen, leder af service og event på Designskolen, sker lukningen i samråd med flere myndigheder, efter at der blev konstateret et stort antal syge, der havde samme symptomer.
- Vi oplever opkast og diarré, men vi kan ikke sige præcist, hvor mange der er syge, fordi vores studerende melder sig jo normalt ikke syge hos os, siger Mette Thrane Frandsen.
TV Syd er i besiddelse af den mail, der er blev sendt ud til skolens mere end 300 elever.
Her fremgår det, at virussen er ekstremt smitsom og luftbåren og kan forårsage kvalme, diarré, hovedpine og opkast.
Mailen kommer, efter at der i de seneste dage har været så mange syge blandt ansatte og studerende, at ledelsen onsdag eftermiddag besluttede at sende alle hjem omgående.
Ifølge Mette Thrane Frandsen har Designskolen ikke prøvet noget lignende før.
- Det har ikke været den sjoveste dag på kontoret, men det er også vigtigt, at vi handler, siger Mette Thrane Frandsen.
Designskolen vil være lukket resten af ugen, hvor den vil sætte ind med rengøring for at dræbe virussen.
Flere elever har eksamen i disse dage, men ifølge brevet til eleverne er disse eksamener nu udskudt.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro