Død vandrefalk fundet ved Sakskøbing Fjord med alvorlig fugleinfluenza
Fuglen blev fundet ved udmundingen af Sakskøbing Fjord 30. oktober. Arkivbillede Foto: Anders KnudsenAnders Knudsen
Fjerkræavlere skal sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle efter fund af alvorlig fugleinfluenza.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En vandrefalk er fundet død ved mundingen af Sakskøbing Fjord lige nord for Oreby med alvorlig fugleinfluenza. Det oplyser Fødevarestyrelsen. Fjerkræavlere skal sikre deres dyr mod kontakt til vilde fugle.
Fundet er offentliggjort, efter at Fødevarestyrelsen torsdag hævede risikoniveauet for fugleinfluenza fra "meget lav" til "høj", som er det højeste niveau.
Det skete efter et udbrud af fugleinfluenza på besætninger i Holland og Storbritannien samt fund på vildtfugle i Tyskland og Holland.
Vandrefalken på Lolland, som blev fundet 30. oktober havde den alvorlig fugleinfluenzatype H5N5, som også er fundet i Tyskland for nylig.
På den baggrund var det ventet, at fugleinfluenza også ville kunne ramme fugle på dansk grund, fortæller Birgit Hendriksen, der er chef for Fødevarestyrelsens VeterinærØst.
Annonce
- Fundet er ikke overraskende. Vi har den seneste uge fået rapporter fra Nordtyskland om fund af fugleinfluenza i vilde fugle.
- Det er uhyre vigtigt, at alle ejere af fugle og fjerkræ tager situationen alvorligt og sørger for overdækning af deres besætninger, så de ikke kommer i kontakt med vilde fugle, siger hun i en pressemeddelelse.
Der er ikke rapporteret om smitte til mennesker med de typer af fugleinfluenzavirus, som i øjeblikket ses i flere europæiske lande. Sygdommen er alvorlig for fjerkræ og fugle.
Ifølge Statens Serum Institut smitter fugleinfluenza kun sjældent mennesker og hovedsageligt kun mennesker, som har haft nærkontakt med syge fugle eller fjerkræ. I Danmark er der aldrig rapporteret om smitte med fugleinfluenza til mennesker. (Arkivfoto) Foto: Steen Drozd Lund/Ritzau ScanpixSteen Drozd Lund/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie