Det er primært de sydsjællandske pendlere, som mandag morgen må se langt efter flere af de normale togafgange.
DSB har på grund af vintervejret aflyst flere myldretidstog, og det sker ifølge DSB's kommunikationsafdeling for ikke at skabe kødannelse, så mulige forsinkelser på nogle tog ikke skaber ophobning for andre tog.
Aflysningerne rammer flere afgange mellem Roskilde og Næstved, og passagerer, der skal fra Falster til København og omvendt, påvirkes ligeledes.
Desuden er enkelte afgange fra Kalundborg til København og fra Ringsted til Slagelse aflyst.
DSB har også valgt at aflyse flere af de såkaldte Nonstop Lyn-tog mellem København og Århus, som ikke stopper på nogle stationer mellem de to byer. Også her skyldes aflysningerne, at man vil forsøge at undgå større forsinkelser, oplyser DSB.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie