FAKTA: Asbeststøv kan være kræftfremkaldende
Hvis man indånder asbeststøv er der en risiko for, at man bliver syg senere i livet. Sygdomstilfælde udvikler sig typisk 30-40 år, efter at man er blevet udsat for asbest. (Arkivfoto). Foto: Daniel Bockwoldt/Ritzau Scanpix
Asbest har været forbudt som byggemateriale siden 1990, og hvert år bliver personer syge på grund af støvet.
Da Arbejdstilsynet var på tilsynsbesøg i Sønderborg stødte tilsynet på børn i 14-15-års-alderen, som arbejdede med at rive asbestholdige tagplader ned.
Det resulterede i 14 strakspåbud, skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.
Asbest var tidligere et meget populært byggemateriale i blandt andet Danmark. I dag er det forbudt, da støv fra asbest kan være kræftfremkaldende.
Bliv klogere på materialet her:
* Asbest har tidligere været brugt i en række byggematerialer især i gulv-, væg-, loft- og tagplader.
* Asbest har været forbudt at anvende siden 1990, men kan fortsat findes i bygninger opført fra 1900 til 1990.
* Skibe og tog er også tidligere blevet isoleret med asbest.
* Materialet har været populært blandt andet på grund af dets ildfasthed og isolerende egenskaber. Det er også et billigt materiale.
* I dag er det forbudt at bruge i Danmark og en række andre lande, da støvet kan være kræftfremkaldende.
* Når man arbejder med asbest, kan det spaltes til mikroskopiske fibre, som kan indåndes som støv.
* Det er dokumenteret, at asbest kan være årsagen til kræft i lunger, strube og æggestokke.
* Det kan også give kræft i specielle celler i hinder omkring lunger, bughule og hjerte.
* Sygdomstilfælde opstår typisk 30-40 år, efter at man har været udsat for asbeststøv. Hvert år er der personer, som bliver alvorligt syge og dør, fordi de tidligere har været udsat for asbeststøv.
Kilder: Arbejdstilsynet og Kræftens Bekæmpelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie