Fem år efter første nedlukning hænger ændrede vaner fra coronatiden ved

Påpasselighed i store forsamlinger, færre knus og håndtryk og mere håndsprit.

For en del af befolkningen er coronatidens vaner blevet hængende. Fem år efter den første store nedlukning den 11. marts 2020 er manges hverdag stadig påvirket.

Det viser en rundspørge, som analysebureauet Voxmeter har foretaget for Ritzau. Her svarer halvdelen af de adspurgte ja til, at de generelt har ændret adfærd i forhold til før pandemien.

Andelen overrasker Michael Bang Petersen, som har forsket i danskernes adfærd under corona.

- Vi kan ikke nødvendigvis konkludere ud fra tallene i undersøgelsen, at folk handler anderledes.

- Men vi kan konkludere, at der faktisk er en ret stor del af befolkningen, som har en opfattelse af, at de gør noget anderledes, og at pandemien på den måde ikke bare er gået umærkeligt hen over dem, siger Michael Bang Petersen, der professor på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet.

1040 personer over 18 år har svaret på undersøgelsen.

55 procent af dem bruger mere håndsprit end før pandemien.

Hver fjerde svarer ja til, at de sjældnere giver hånd til andre. Hver femte svarer, at de giver færre kram.

Og knap hver tredje - 30 procent - svarer, at de er mindre tilpasse ved at stå eller sidde tæt sammen med andre mennesker end før pandemien.

Ifølge Michael Bang Petersen er det bemærkelsesværdigt, at de unge i højere grad end de ældre tilkendegiver en ændret adfærd.

Således svarer 60 procent af de 18-34-årige deltagere ja til, at de har ændret adfærd i forhold til før pandemien, mens det gælder for 44 procent af de 35-49-årige, 53 procent af de 50-63-årige og 40 procent af dem over 65 år.

Der er også typisk de unge, der er mindre tilpasse ved stå eller sidde tæt med andre. Det påvirker ikke midaldrende og ældre i samme grad.

- En hypotese kan være, at det er en konsekvens af, at det faktisk var de unge, der skulle regulere deres adfærd mest under pandemien, siger Michael Bang Petersen.

- Et ungdomsliv består jo af ekstremt mange sociale kontakter. Du er i mindre grad ude blandt andre, når du er ældre. De data, vi indsamlede under pandemien, viste også, at de unge i langt højere grad end de ældre ændrede deres adfærd.

Også Karen Wistoft, der er forskningsprogramleder og docent på Københavns Professionshøjskole, finder det naturligt, at det især er de unge, der oplever at have ændret adfærd.

- Mange unge var meget påvirket af nedlukningen. Nogle turde slet ikke gå ud og isolerede sig derhjemme. Har man oplevet at være meget bange, så finder man en ny måde at være i verden på, siger Karen Wistoft, der har forsket i børn og unges mentale sundhed og trivsel under corona.

I undersøgelsen svarer hver femte på tværs af aldersgrupper ja til, at de oftere bliver hjemme fra arbejde, hvis de er syge eller sløje, mens godt seks ud af ti ikke har ændret adfærd på det punkt.

Fra professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Københavns Universitet er der ros til de unge.

Han hæfter sig nemlig ved, at de ifølge målingen i højere grad bliver hjemme, når de er syge eller sløje.

Mens hver tredje mellem 18 og 34 år oftere bliver hjemme fra arbejde ved sygdom, så er det hver fjerde i alderen 35 til 49 år, der har ændret adfærd.

Blandt de 50 til 64-årige er det kun 17 procent.

- Vil man undgå at smitte andre, uanset om det er corona eller andet, så er mit vigtigste råd at blive hjemme. Det er bekymrende, at de ældre ikke i samme grad har lært det. At kæmpe sig hen på arbejdspladsen er ingen gevinst for samfundet, siger Allan Randrup Thomsen.

De sidste coronarestriktioner blev ophævet i foråret 2022.

/ritzau/