Festival hævede ved en fejl penge på over 3000 konti
Festivalgæsterne fik som noget nyt i år et armbånd med chip i. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Roskilde Festival har ved en fejl hævet penge på 3085 festivalgæsters konti i stedet for at indbetale penge.
I år fik gæsterne på Roskilde Festival som noget nyt et armbånd med en chip, hvor der kunne indsættes penge. Armbåndet kunne så bruges til at betale i mange af festivalens boder.
Roskilde Festival har imidlertid ved en fejl hævet penge på 3085 konti i stedet for at indbetale penge, skriver Roskilde Avis.
- Der er helt beklageligt sket en fejl i går, da vi ville udbetale de penge, som vi har holdt for en del af vores publikummer siden i søndags.
- Så er vi kommet til at hæve den saldo, de havde tilgode i stedet for at sætte saldoen ind, siger Lars Orlamundt, Roskilde Festivals divisionschef for handel til Ritzau.
De berørte festivalgæster modtog fredag en sms, hvor festivalen beklager fejlen.
- Vi har i går forsøgt at sætte den resterende saldo fra RF Wallet retur på det betalingskort, der er registreret, lyder beskeden.
- Desværre er der sket en systemfejl, og vi har hævet pengene i stedet for at sætte dem ind. Det er vi rigtig kede af og sørger for at fejlen bliver rettet hurtigst muligt, står der i beskeden til de berørte festivalgæster.
Næsten 700.000 kroner er blevet hævet, og ifølge Lars Orlamundt arbejder man på højtryk for at returnere pengene igen.
- Vi skal både udligne det, vi har hævet, men også sende penge retur, som folk har tilgode. Status er, at vi arbejder på højtryk. Det er rigtig mange transaktioner, der skal laves, siger han.
- Det er 3085 mennesker, der er berørte, så det tager tid. Vi forventer at sætte penge på folks konto i løbet af i næste uge, tilføjer han.
7000 festivalgæster valgte at bruge chippen som betalingsmiddel på festivalen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie