Flot forårsvejr og lune temperaturer rammer Danmark
I den kommende uge er der gode chancer for at smide jakken og nyde forårsvejret, oplyser Lisette Grenbom, der er vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI). (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Find solbrillerne frem, og lad jakken blive hjemme i starten af ugen, der byder på op til 20 graders varme.
Den kommende uge byder på flot, varmt og solrigt vejr frem til torsdag, hvor man kan smide jakken og gå i bare arme.
Det oplyser vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Lisette Grenbom.
- Det bliver faktisk ret flot forårsvejr de første fire dage af ugen. Vi får masser af solskin og både tørt og solrigt vejr, siger hun.
Temperaturerne kommer flere steder til at være op til mellem 17 og 20 grader.
- Nogle steder kan der være lidt skyer, og ved kysten kan det blive lidt køligere, fordi der er pålandsvind fra vest. Men i det meste af landet kommer det til at føles dejlig lunt.
- Så det handler om at finde solbrillerne frem, smide jakken og nyde, at man kan gå rundt i T-shirt, siger Lisette Grenbom.
Mandag bliver lidt mere skyet end tirsdag til torsdag. Man kan til gengæld være heldig at se det vejrfænomen, der hedder halo.
Det kan finde sted, når der er en meget svag varmefront uden regn. På en varmefront er der nogle meget højtliggende og helt tynde iskrystaller, forklarer Lisette Grenbom.
- Når solen skinner ned gennem iskrystallerne, bliver de bøjet i en bestemt vinkel, som gør, at lyset bliver koncentreret i en cirkel omkring solen. Det gør, at der kommer en flot cirkelbue, der lyser op rundt om solen, siger meteorologen.
Om natten frem til torsdag holder det tørt, og temperaturerne ligger mellem 5 til 9 grader. Derefter kommer der et vejrskifte, varsler meteorologen.
- Vi får et forholdsvis markant vejrskifte fra sidst på torsdagen. Derefter skifter det til at blive en del blæst, samtidig med at det er en del koldere. Der vil også være en del regn og byger, siger Lisette Grenbom.
Derfor er det en god idé at polstre sig godt, når man går på weekend, siger hun.
- Man skal i hvert fald have noget, der er godt for vinden, og som kan holde både vind og regn ude. Det kommer til at blæse en del, og ved kysterne kan der være op til kuling.
Temperaturerne kommer ned omkring 15 grader om dagen. Om natten bliver det omkring 6 til 10 grader og også fortsat blæsende med skyer.
- Så det bliver en uge med forårsvejr, der slår over i, hvad der føles som et stort vejrskifte, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok