Flygtningehjælp: Flygtninge nedbrydes af stramninger

"Stress", "angst" og "depression".

Det er et udpluk af de ord, som 673 frivillige i Dansk Flygtningehjælp bruger, når de i en intern undersøgelse skal beskrive, hvordan de oplever flygtninges hverdag.

Organisationens undersøgelse udkommer mandag og har særligt fokus på, hvordan stramninger på flygtningeområdet har påvirket flygtningene.

Dansk Flygtningehjælps integrationsdirektør, Josephine Fock, mener, at undersøgelsen sort på hvidt viser, hvad man hidtil har formodet:

- Den viser tydeligt, at integrationsydelsen har en meget negativ påvirkning på både voksne og især børns muligheder for at indgå og integrere sig i det danske samfund, siger hun.

To tredjedele af undersøgelsens frivillige, der har været i kontakt med flygtninge på integrationsydelsen, siger, at den påvirker modtagernes trivsel negativt.

En tredjedel af samme gruppe siger, at flygtninge, de er i kontakt med, ikke har mulighed for at betale husleje og spise varieret.

Hvor høj ydelsen er, kommer an på, om man er enlig, gift, og om man har børn. En enlig forsørger får eksempelvis 12.143 kroner før skat om måneden at leve for.

Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriet har regeringen gennemført over 100 stramninger på udlændingeområdet siden 2015, og det har haft konsekvenser, mener Dansk Flygtningehjælp.

- Vores frivillige oplever, at flygtninge bliver mere og mere usikre, fordi der hele tiden sker lovændringer, så de har svært ved at forholde sig til, hvilke regler de skal leve op til for at kunne indgå i det danske samfund, siger Josephine Fock.

Usikkerheden ødelægger ifølge undersøgelsen den troværdighed, som de frivillige har opbygget i forholdet til flygtningene.

Og det er vigtigt, at frivillige har gode forudsætninger for at hjælpe, lyder det fra Fock.

- Vi ved, at civilsamfundet er afgørende for, at flygtninge har en mulighed for at integrere sig i Danmark.

Spørgsmål: Hvad hvis man mener, at flygtninge ikke bør integreres, fordi de kun er i Danmark midlertidigt?

- Vi ved, at man typisk er flygtning i rigtig mange år, da det ofte tager år, før der kommer fred i ens hjemland.

- Og i den periode er det jo vigtigt, at man kan indgå i det danske samfund. Både for samfundets skyld, men i høj grad også for de enkelte flygtninge, så de kan få et stabilt liv i den tid, hvor de er nødt til at opholde sig her, siger hun.

Samtlige 3205 frivillige i Dansk Flygtningehjælp er blevet spurgt - heraf svarede 673.