Forbrugere nord for Skive opfordres til at koge drikkevand
Cirka 500 forbrugere nord for Skive opfordres til at koge drikkevandet, før det bruges, oplyser myndigheder.
Der er fundet E. coli-bakterier i drikkevandet fra Breum Vandværk, der ligger nord for Skive.
Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at de cirka 500 forbrugere i området koger vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.
Det skriver Skive Kommune på sin hjemmeside.
Kommunen skriver, at vandet i en gryde skal spilkoge i et minut, og i en elkedel skal en portion vand gives to opkog med to til fem minutters mellemrum.
- Vi er ved at forsøge at finde kilden, og det kan altså godt tage et par dage, før vi har styr på det. Det er svært, siger formanden for vandværket, Aksel Veile, ifølge DR.
Formanden forventer, at problemet vil være løst i begyndelsen af næste uge.
Når forureningen er fjernet, vil der blive udsendt en pressemeddelelse om en ophævelse af kogeanbefalingen.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie