Forbund: Kommuner bør ansætte flere i ældreplejen på fuldtid
Ifølge formanden for fagforbundet FOA er flere fuldtidsstillinger et middel til at få bugt med den personalemangel, der er i den kommunale ældrepleje. (Arkivfoto). Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Kommunerne bør ansætte mere personale i fuldtidsstillinger fremfor på deltid i ældreplejen, mener FOA.
For få af de stillinger, der bliver slået op i kommunernes ældrepleje, bliver slået op på fuldtid.
Og fuldtidsstillinger er en af vejene til at få bugt med det rekrutteringsproblem, der er i ældreplejen.
Forbundsformand i FOA, Mona Striib, siger, at ældresektoren "skriger på uddannet arbejdskraft", og at det står klart, at langt flere skal på fuld tid.
- Det skal gå hurtigere, end det gør nu.
- Det giver bedre mulighed for at tilrettelægge, så der tages hensyn til arbejdsmiljøet, og det giver også bedre mulighed for at tilrettelægge dagen, så borgerne oplever en god kvalitet.
- Det betyder også, at færre skal ind til den enkelte borger. At man kan sige, at "vi ses igen i morgen", siger hun.
Sidste år blev 28 procent af kommunernes social- og sundhedsstillinger slået op på fuldtid.
Det viser tal fra Fagbevægelsens Hovedorganisations database AMOS.
I 2019 blev 18 procent af stillingerne slået op på fuldtid.
Selv om der har været en fremgang, er det stadig ikke nok, mener formanden.
FOA fremhæver Aalborg. Fagforbundet har lavet en aftale med kommunen, der tilsiger, at alle ledige stillinger som udgangspunkt er fuldtidsjob.
Dog er nattevagtstillinger undtaget af helbredshensyn.
Ifølge FOA har det medført, at mens 65 procent af kommunens jobopslag søgte efter ansatte til fuldtid i 2019, var tallet 87 procent sidste år.
- Det er ganske tydeligt, at man har flyttet sig voldsomt, og det gavner altså, siger hun.
En undersøgelse fra Social- og Ældreministeriet i 2020 viste, at 28 procent af de deltidsansatte sosu-hjælpere i ældreplejen gerne ville have flere timer. 9 procent af de deltidsansatte ville ned i tid.
- Først og fremmest skal man gå efter dem, der selv efterlyser at komme på fuldtid, siger Mona Striib.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie