Forskningschef: Kvoter kan løfte indvandrerbørns faglighed
Børn med indvandrerbaggrund halter cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til eleverne med dansk baggrund, viser en ny Pisa-undersøgelse. Foto: Free/Monkey Business Images
Free/Monkey Business Images
Indvandrerbørn halter bagefter klassekammerater med dansk baggrund i læsning, matematik og naturfag.
Klassekvoter i folkeskolen skal diskuteres, efter at en ny Pisa-undersøgelse viser, at børn med indvandrerbaggrund klarer sig fagligt dårligere end klassekammerater med dansk baggrund.
Det mener integrationsminister Inger Støjberg (V), der ifølge Jyllands-Posten vil "stoppe ghettoskoler".
Og kvoter er ikke en dårlig idé. Sådan lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College og ekspert i folkeskolen.
- Det er en god løsning af sikre en mere jævn fordeling af eleverne, fordi der er en større koncentration af ressourcesvage elever blandt de tosprogede, siger Andreas Rasch-Christensen til Ritzau.
- Og så er det en god løsning at prøve at sikre en mere ligelig fordeling ud fra et fagligt, pædagogisk perspektiv.
- Men der kan være nogle etiske dilemmaer forbundet med at sikre en mere ligelig fordeling af dem, fordi man så måske i givet fald skal transportere dem rundt til forskellige typer af skoler, tilføjer han.
Undersøgelsen fokuserer på de 15-16-årige indvandrerelevers præstationer i 2015.
Konklusionen er, at de halter cirka halvandet år bagefter i læsning, matematik og naturfag i forhold til eleverne med dansk baggrund, skriver både Jyllands-Posten og Berlingske
Det mest betydningsfulde redskab til at løfte deres niveau er ifølge Andreas Rasch-Christensen at ansætte flere lærere med kompetencer i at undervise tosprogede elever.
- Jo flere lærere der har kompetencer til at undervise den her type elever, jo bedre vil skolerne være i stand til at løfte deres faglige niveau.
Hos Danmarks Lærerforening genkender formand Anders Bondo Christensen også problemet, der har været i folkeskolen mange år, som han påpeger.
Mere fokus på elevernes modersmål kan gøre en forskel, mener han.
- Det er ikke kun noget, vi kan klare i skolen, siger lærerformanden til Ritzau.
Anders Bondo Christensen ser også gerne mere blandede klasser.
- Men at begynde at lave kvoter ... det ved jeg ikke, siger han.
- Jeg tror, det er langt vigtigere at tænke på, at vi over alt i samfundet prøver at vise, at de børn har en værdi, og at de også er velkomne - både i skolen og i samfundet, tilføjer Anders Bondo.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie