Det betyder, at nedfrosset sæd ikke længere skal destrueres, når manden dør, og det vil give efterladte kvinder mulighed for at blive gravide.
Sundhedsminister Astrid Krag (SF) siger til Ritzau, at det er rimeligt, at det er parret selv, der bestemmer, om sæden skal destrueres.
- Det vil typisk være aktuelt, når et par har planlagt at blive gravide, men manden afgår ved døden på grund af en alvorlig sygdom, inden graviditeten opnås.
- I de tilfælde er det rimeligt, at parret kan vælge at anvende den deponerede sæd, hvis de begge var afklarede inden dødsfaldet, siger Astrid Krag.
I Dansk Fertilitetsselskab mener formand Karin Erb, at det er en smuk tanke, at kvinder nu får mulighed for at blive gravide med den mand, som de elsker og måske i forvejen har barn med.
- Alternativet er en fremmed donor, og hvorfor det når nu mandens sæd er gemt?, siger Karin Erb.
Det er typisk mænd, som behandles for kræft, der vælger at få nedfrosset deres sæd, så de efter behandling med kemoterapi og stråler stadig kan blive fædre, hvis deres fertilitet er ødelagt. Overlever manden ikke sin sygdom, har sæden hidtil skullet destrueres.
Og sådan bør det fortsat være, mener formand for Etisk Råd Jacob Birkler. Han finder det svært for barnet, at det vil få en masse fortællinger om faderen uden nogensinde at møde ham.
- Det er problematisk, at barnet fra begyndelsen ikke har nogen far. At han er død, allerede inden barnet fødes, og at kirkegården bliver det eneste sted, hvor barnet kan gå hen, siger Jacob Birkler.
- Det kan også ske for andre, hvis faren for eksempel dør under graviditeten, men her skaber vi fra udgangspunktet nogle betingelser, som ikke er ideelle for barnet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie