Ny medicin bliver aldrig testet på gravide og ammende før godkendelse, fordi læger og producenter er bange for, at den nyudviklede medicin kan skade fostre og de nyfødte børn.
Derfor er de gravide og deres børn i realiteten forsøgspersoner i virkelighedens verden, når først medicinen godkendes, og lægerne begynder at udskrive den også til gravide og ammende. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Med lægernes og myndighedernes stiltiende accept sniger medicinalbranchen forsøgene ind ad bagdøren og venter efter markedsføringen på, at nogle kvinder bliver gravide, mens de får medicinen, så man kan se, om den giver fosterskader,
Det påpeger dr.med. Kim Brøsen, professor i klinisk farmakologi, Syddansk Universitet.
Han mener, at producenterne skubber ansvaret for eventuelle fosterskader over på de ordinerende læger.
- Ingen virksomhed, etisk komité eller myndighed kan holde til at tage ansvaret, hvis noget går galt, siger Kim Brøsen til Jyllands-Posten.
- I stedet lukker vi alle øjnene, godkender præparaterne og skubber det over til lægerne at tage beslutningen om at give usikker medicin til de gravide, som intet får at vide om eksperimentet.
Hos Lundbeck afviser udviklingsdirektør Anders Gersel Pedersen kritikken.
- Det er nu engang lægers opgave at træffe vanskelige beslutninger. Alternativet er, at vi skriver på al ny medicin, at den ikke må gives til gravide.
- Men så risikerer lægerne at stå over for en meget syg gravid kvinde, som, de ved, kunne have været hjulpet med medicinen,« siger han.
Mere end halvdelen af alle gravide får mindst én type receptmedicin i løbet af graviditeten, viser en ny undersøgelse fra Bispebjerg Hospital.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie