Hestehuller volder problemer: Sådan undgår du en farlig situation

Med varmere og mere solrigt sommervejr i vente forventes flere badegæster at søge mod de danske kyster.

Badegæster skal dog være opmærksomme på revlehuller - også kaldet hestehuller - når de begiver sig ud i bølgerne, lyder det fra Trygfonden Kystlivredning i en pressemeddelelse.

Opfordringen kommer efter, at Trygfondens livreddere i uge 30 har oplevet badegæster, der er kommet i problemer med revlehuller.

Et revlehul er en fordybning i strandens revler, ujævnhederne i sandbunden, hvor der under bestemte vind- og bølgeforhold opstår en udadgående strøm, der fører vand tilbage fra stranden og ud i havet.

Revlehuller er ikke farlige, så længe man ved, hvordan man skal tackle det, fortæller Anders Hammer, der er uddannelsesleder i Trygfonden Kystlivredning.

- Det er super ubehageligt, hvis man ligger nøjagtigt i revlehullet og bliver taget med ud af strømmen. Det er typisk der, hvor man vil gå lidt i panik, siger han.

Han tilføjer, at mange forsøger at svømme mod strømmen, fordi de vil tilbage på land, men da strømmen er kraftig, bliver de udmattede af at svømme - og så kan der opstå en farlig situation.

- Det bedste man kan gøre, er at slå koldt vand i blodet og lade sig flyde med strømmen, til man kommer på den anden side af den udadgående strøm, siger Anders Hammer.

Herefter kan man svømme skråt ind mod land og væk fra revlehullet.

Hvis man som badegæst er bekymret for revlehuller, kan man altid orientere sig mod livreddernes badeområde, der markeres med rød-gule flag i vandkanten.

- I området mellem de to flag vil der aldrig være et revlehul. Det er et sikkert badeområde, siger Anders Hammer.

Men det er altid en god idé at være agtpågivende og tage en snak med livredderne, om hvad man skal være særligt opmærksom på, tilføjer han.

Mellem den 22. og 28. juli gennemførte Trygfondens livreddere i alt 7767 indsatser. Heraf vurderes det i syv tilfælde, at en eller flere personer har været i livsfare.

Dertil udførte livredderne 171 førstehjælpsaktioner, hvor badegæster for eksempel var kommet til skade, mens der i 515 tilfælde var tale om forebyggende indsatser.

Her har livredderne eksempelvis bedt badegæster om at svømme tættere på land.

Langt størstedelen af indsatserne var oplysende indsatser, viser tal fra Trygfonden Kystlivredning.

I 7074 tilfælde var livredderne i kontakt med badegæster om for eksempel lokale strandforhold eller de fem baderåd.

/ritzau/