Hovedvej befris efter jordskred - fejres med pølser og vand

Fredag eftermiddag fjernes de sidste dynger af jord på Gl. Århusvej - den gamle hovedvej mellem Randers og Aarhus, som blev begravet under jordmasser fra Nordic Waste.

Det er ifølge kommunaldirektør i Randers Kommune Jesper Kaas Schmidt "en milepæl" i arbejdet med at genetablere området efter jordskreddet.

- Vi har været nødt til at vente på det rette tidspunkt, hvor vi stille og roligt kunne tage jorden væk bid for bid.

- Det er gået rigtig godt. Jorden står helt stille, og det er forudsætningen for, at vi nu kan fjerne dyngerne, siger han.

Fredag ved 14-tiden ventes en gravko at tage de sidste skovlfulde jord på en 150 meter lang og otte meter bred strækning.

Det fejres med pølser og vand til entreprenører og medarbejdere samt borgere i den nærliggende landsby Ølst.

Der er dog lang vej endnu, før vejen kan genåbne for trafik. Det ventes først at ske i 2025.

Først skal man have fundet en ny placering af en strækning af Alling Å, der var i fare for at blive forurenet ved jordskreddet.

Kommunen arbejder med en løsning, hvor åen får et forløb lidt længere mod øst end nu.

Samtidig er der sat gang i beplantning af området med græs, kløver og blomster.

Det skal sikre, at der ikke kommer så meget overfladevand ned fra de tilbageværende jordskråninger, når det regner.

Så der er stadig masser af projekter forude, før man er i mål og kan erklære, at risikoen for miljøskade er afværget.

Kommunaldirektøren mener dog, at man står "et godt sted".

- Alt går jo lige nu vores vej, og det er vi selvfølgelig glade for. Jorden er stabil, og vi kan begynde at kigge ind i at etablere et nyt å-forløb.

- Det er rigtig dejligt. Vi kunne jo lige så godt have kigget ind i et scenarie, hvor jorden blev ved at skride. Så skulle vi til at kigge på andre løsninger, siger Jesper Kaas Schmidt.

For to uger siden sendte Randers Kommune et nødråb til Christiansborg med håb om flere penge til afværgeindsatsen.

Folketinget har afsat 205 millioner kroner til afværgeforanstaltninger. Men kommunen har beregnet, at opgaven - selv efter førnævnte håndsrækning er indregnet - ender med at koste et sted mellem 274 og 469 millioner kroner.

Uden ekstra hjælp risikerer det at tømme kommunekassen og sende kommunen under administration.

- Faren er ikke drevet over, uanset om vi snakker best case - som vi ser ud til at følge i øjeblikket - eller worst case-scenariet.

- Vi kan ikke håndtere opgaven uden hjælp. Det står klart, siger Jesper Kaas Schmidt.

/ritzau/