Hver tredje mand er udstyret med et særligt krigergen, det, der øger risikoen for voldelig adfærd. Det slår dog kun igennem, hvis manden har haft en svær barndom.
Det skriver bladet Univers fra Aarhus Universitet.
Genet med den videnskabelige betegnelse MAOA er variant af et gen, der nedbryder signalstoffer i hjernen. Variationen betyder, at genet ikke nedbryder stofferne særligt effektivt, og det kan få konsekvenser for ens adfærd.
Men ifølge professor Anders Børglum fra Institut for Human Genetik på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet kræver det altså en dårlig barndom med grove forsømmelser eller forskellige former for fysisk mishandling for at slå ud.
Videnskabsfolk opdagede for første gang krigergenet for år tilbage på baggrund af en hollandsk familie, hvor flere af mændene teede sig som rene vikinger. De havde domme for brandstiftelse, ekshibitionisme og forsøg på voldtægt og mord.
Krigergenet kom i mediernes søgelys for nylig, da en italiensk dommer nedskar dommen over en morder med et år på grund den anklagedes krigergen.
Det er første gang i Europa, at en dommer tager hensyn til genetiske analyser. I USA er det forsøgt mange gange dog uden megen held.
Ifølge Børglum kan et menneske sagtens have andre genvariationer, der dæmper krigergenet. Kvinder har eksempelvis krigergenet i meget højere grad end mænd, da det sidder på X-kromosomet, som kvinder har to af i modsætning til mænds ene. Alligevel står mænd for over 90 procent af al vold i verden.
- Kvinder er meget lidt disponerede for en voldelig adfærd, da de kvindelige kønshormoner overtrumfer krigergenet, siger Børglum.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde