Lolland

Marie-Louise Brehm Nielsen
Marie-Louise Brehm Nielsen taler nu for første gang med Folketidende efter sagen om brugen af anonyme kilder og hendes opsigelse af et Folketidende-abonnement. Foto: Allan Olsen

Nu åbner hun op: Borgmester fortryder ikke bruddet med Folketidende

Marie-Louise Brehm Nielsen siger, at vreden var reel, men afviser at have villet presse lokalmediet og udelukker ikke et nyt abonnement.

Offentliggjort

Borgmester åbner for ny start i Maribo

  • Borgmesteren i Maribo fastholder kritikken af anonyme kilder.
  • Hun afviser pres mod Folketidende og åbner for nyt abonnement.

Med en Marie-Louise Brehm Nielsen, der smiler om kap med solen på borgmesterkontoret i Maribo, tænker man jo ikke umiddelbart, at der er nogen ko på isen. Eller hval i Maribo Sø for den sags skyld.

Den opmærksomme læser vil dog nok huske, at netop borgmesteren i Lolland Kommune ikke just var forkvinde for Folketidendes fanklub, så dette interview har været noget tid undervejs.

Marie-Louise Brehm Nielsen leverede en kras kritik af Folketidendes brug af anonyme kilder i sagen om administrationens ageren i Lolland Kommune – og borgmesteren opsagde da også i kampens hede sit kommunalt betalte abonnement.

Nu sidder vi her så. I det lyse kontor og under træsnittet fra Jens Bohr med Nakskov Fjord som motiv.

Hvis du nu kigger tilbage, fortryder du så nu, at du opsagde dit abonnement?

- Hmm, jeg tror, det var vigtigt for mig at være tydelig på, at den metode med anonyme kilder ikke var fair. Det var unuanceret, for jeg synes jo sådan set, at magtkritik er fint og vigtigt.

Hvis I bragte en artikel med en bunke anonyme kilder, der sagde, at jeg var det dejligste menneske, og nu vil de fjerne statuen dernede på torvet og erstatte den med en af mig, så ville jeg jo også synes, det var useriøst.

Marie-Louise Brehm Nielsen, borgmester Lolland

- Jeg havde ønsket, at man havde valgt at bruge begge synspunkter i artiklen, altså også dem, der havde et godt samarbejde med administrationen, siger Marie-Louise Brehm Nielsen og kigger tilbage på de dage, hvor debatten mellem politikere fra Lolland Kommune og Folketidende rasede. Også i store nationale medier.

- Jeg vil da sige, at jeg blev vred. Virkelig. Set baglæns tror jeg da, at jeg ville have sænket temperaturen hurtigere, end tilfældet var.

Ikke med høtyven

Hvorfor var det vigtigt at gå så markant til værks?

Historien fra den 28. april, der satte debatten i gang.

- Det principielle var vigtigt. Det var også vigtigt for mig, at medarbejderne i kommunen, og det er sådan set ligegyldigt, om det er en kommunaldirektør eller en socialpædagog, skal vide, at jeg står foran dem. De skal være trygge ved, at hvis man laver noget, der måske lige kræver lidt samtaler, så er det ikke mig, der står med høtyven forrest.

Men kan du så forstå, hvis sådan en opsigelse bliver opfattet lidt som et politisk pres mod lokale medier?

- Ja, jeg forstår godt, at man kan tænke det, men jeg valgte jo ikke at offentliggøre min opsigelse. Det gjorde I på Folketidende.

- Men okay, jeg havde ikke forudset, hvor meget det eskalerede, og tempoet i det.

Folketidende fra den 30. april.

Var det overraskende for dig, at det blev en landsdækkende nyhed og debat?

- Ja, men det var vi jo nok flere om at være skyldige i - og jeg synes da også, sagen var interessant at få undersøgt. Så på den måde har jeg det okay med, at der var interesse. Og når jeg hørte, at chefredaktøren (Ole Sloth, red.) ville deltage i noget, så sagde jeg jo også, så deltager jeg også, men det var jo egentlig ikke for at eskalere konflikten.

Et godt samarbejde

Du sagde jo også, at du prøvede at få fat i chefredaktør Ole Sloth, men han har hverken fået telefonopkald, sms’er eller mails fra dig?

- Nej, jeg sagde det jo live i radioen til ham. Jeg troede, at det var at række ud.

Men er det den rigtige måde at markere sin utilfredshed på? At opsige sit abonnement på det eneste lokale medie?

- Igen, det vigtige for mig var det principielle i jeres journalistiske metode.

- Vi har begge brug for et godt samarbejde. Og jeg mener jo, at vi også har brug for en sund debatform. Jeg har det jo helt okay med, at I giver mig kritik for, hvad end jeg har lavet, eller hvordan jeg opfører mig.

- Men det principielle i metoden gjorde mig vred. Altså, min egen gruppeformands interview og kommentarer blev aldrig bragt - og viceborgmesteren fortalte mig, at hun aldrig var blevet interviewet.

Er du principielt modstander af brugen af anonyme kilder?

- Nej, nej, nej. Anonymitet kan være vigtig i journalistikken. Absolut. Jeg har hørt jeres argument med, at fordi man er et lille samfund, kan det være svært at stå frem, men det vil jeg faktisk vende om.

- At fordi vi er et lille samfund, synes jeg, det er vigtigt, at vi skal kunne tale sammen. Ikke til hinanden, men med hinanden, fordi vi er nogle små fællesskaber, siger borgmesteren.

En fair behandling

Hun retter også kritik af, at Folketidende ikke formåede at få kilder til at stå frem med kritikken.

- Allan Blak (O) siger jo på byrådsmødet, at han var en af de anonyme kilder, men han vidste ikke, at han skulle være anonym. Så er han efterfølgende med i DR P1, så kunne Folketidende nok godt have fået ham til at stå frem.

- Men det er jo fint, at vi har fået samtalen i byrådet nu - og fået nedsat et udvalg, der skal kigge på og forbedre samarbejdet.

Du blev vred og droppede Folketidende, men har ikke klaget til Pressenævnet eller haft et ønske om genmæle. Hvorfor ikke?

- Det har aldrig været min intention at køre denne her sag yderligere op. Min intention var, hvordan vi kan have et samarbejde, Folketidende og jeg.

- Et samarbejde, der også gør mig tryg i en fair behandling. Derfor ønskede jeg at svare skriftligt, hvor det ikke er nødvendigt at tolke på mine svar.

Og netop et skriftligt interview har vi jo afvist på Folketidende, fordi vi ikke kan stille opfølgende spørgsmål, men du har også talt om ’’yderligere skridt’’ mod Folketidende, som også Folketingets Ombudsmand har spurgt ind til?

- Jamen, de yderligere skridt handlede om samarbejdet. Skulle det være skriftlige spørgsmål og skriftlige svar. Det var det, jeg tænkte på.

Marie-Louise Brehm Nielsen
- Jeg synes da, at vi ville være fattige, hvis vi ikke havde et lokalt medie, siger Marie-Louise Brehm Nielsen. Foto: Allan Olsen

- Hvordan kan jeg sikre, at mine ord bliver fremlagt, som jeg selv føler, jeg har sagt dem?

- Så jeg har aldrig nogensinde tænkt, at vi skulle opsige kollektivt i kommunen. Hverken annoncer eller abonnementer. Det har aldrig været på min hylde.

Ikke mikrofonholdere

I var jo mange, der gik ud og slog ring om Thomas Knudsen. Er han ikke en voksen mand, der godt kan svare for sig selv?

- Jo, sagtens. Jeg tror faktisk, hvis du spurgte kommunaldirektøren, så tror jeg ikke, han har det godt med, at det var borgmesteren, der fik alle kuglerne bagefter.

Hvordan ser dit drømme lokalmedie ud?

- Mit drømmemedie er også et, der giver mig kritik. Hvis magtkritik er på sin plads, så skal den da komme, men det skal være på et ordentligt grundlag.

- Hvis I bragte en artikel med en bunke anonyme kilder, der sagde, at jeg var det dejligste menneske, og nu vil de fjerne statuen dernede på torvet og erstatte den med en af mig, så ville jeg jo også synes, det var useriøst. Så det gælder jo begge veje.

- Men jeg synes, I ville være et fattigt medie, hvis I var mikrofonholdere. Det ville jeg jo heller ikke synes var noget, der gavnede befolkningen. Mit drømmemedie har en fair behandling, hvor synspunkter for og imod vægtes lige højt. Om det så er brug af anonyme kilder, hvis man vurderer, at det er nødvendigt, så fred med det.

Kan vi undvære Folketidende på Lolland-Falster?

- Jeg synes da, at vi ville være fattige, hvis vi ikke havde et lokalt medie. Men jeg kan ikke lade være med at spørge lidt drillende tilbage. Jeg skal ikke have særbehandling. Skal I have særbehandling på Folketidende?

Hvad tager du med dig fra kamppladsen, da den udspillede sig?

- Jamen, jeg havde jo nok skruet temperaturen lidt hurtigere ned, end tilfældet var. Det er det, jeg tager med.

Gentegner du dit abonnement på Folketidende?

- Haha, ja, det kunne jeg da godt finde på. Nu må vi lige se, hvordan dette interview går, lyder Marie-Louise Brehm Nielsens afskedssalut.