Dagens vejr på øerne
DMI varsler lokale skybrud i den østlige del af Danmark. (Arkivfoto).
Anthon Unger/Ritzau Scanpix
Lokale skybrud og torden rammer i aften
DMI varsler, at der tirsdag aften kan komme mere end 15 millimeter regn på en halv time.
DMI varsler lokale skybrud og torden i den østlige del af landet - fra Lolland til Hørsholm - i tidsrummet fra klokken 23.00 tirsdag aften til klokken 04.00.
Et skybrud indebærer, at der kommer mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.
Skybrud rammer lokalt, hvorfor det kun er få steder inden for de varslede områder, der forventes skybrud, skriver DMI.
Efter varslingen fra DMI opfordrer Vejdirektoratet til, at man som trafikant er særligt opmærksom i trafikken og holder ekstra god afstand til andre biler.
Tjek baglygterne
Det gælder særligt i lavtliggende områder og viadukter.
Vejdirektoratet henviser samtidig til, at man som bilist bør tjekke, om man har lys i baglygterne, fordi sigtbarheden kan være dårlig.
Da der kan ligge meget regn på vejene, bør man være opmærksom på akvaplaning, skriver Vejdirektoratet på sin hjemmeside.
Ved akvaplaning reagerer bilen ikke længere, når du drejer på rattet, og bilen taber trækkraften.
Akvaplaning kan opstå, når der er så meget vand på vejen, at der dannes et lag af vand mellem dæk og vej.
Varslingen fra DMI er i kategori et.
Det indebærer, at man skal være opmærksom på, at vejrudviklingen kan påvirke omgivelser og udendørsaktiviteter.
/ritzau/
Seneste artikler
Arkæologer gør uventet fund på historisk grund
Vagn tilbyder 5.000 kvadratmeter jord helt gratis – men ingen vil dyrke den
Har låst lærerne inde: - Vi er nogle meget intimiderende vagter
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok