Debat

Trine Øllegaard Syvmand med Jeppe, der nu bliver passet ved en dagplejer udenfor Holeby. Arkivfoto: Palle Nevad Frandsen

Østofte leverer det kommunen ønsker, men risikerer lukning

Østofte Landsbyordning leverer på flere punkter, alligevel står skolen overfor at blive lukket. Det mener debattøren på ingen måde er i orden.

Offentliggjort Sidst opdateret

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Ønsker du at deltage i debatten, kan du skrive til os på nyhedsdesk@folketidende.dk.

I Østofte Landsbyordning er der alt det, Lolland Kommune siger, de ønsker for deres elever

Østofte Landsbyordning har: 6,8 procent fravær (9 procent Lolland Kommune), 6 procent privatskolefrekvens (30 procent Lolland Kommune) og god trivsel og ingen børn i skolevægring.

Det er jo netop nogle af de ting, Lolland Kommune siger, de ønsker for deres børn.

Alligevel er Østofte Landsbyordning, sammen med Søllested - den skole, som administrationen foreslår skal lukke.

Argumentet? For få elever og for små klasser.

Men hvad er egentlig en lille skole?

I Politiken forleden udtaler sektorchef Lene Nørgaard, at en fordel ved de større skoler er, at eleverne får flere muligheder, blandt andet et bredere udvalg af valgfag. Det kan da være en fordel.

Men hvad nytter flere valgfag, hvis nogle børn samtidig mister den skole, hvor de trives, føler sig trygge og fungerer bedst?

Som skoleleder Esben også peger på i artiklen, har Østofte Landsbyordning formentlig kommunens bedste inklusion af elever. Det er værd at tage alvorligt. For hvis nogle af de børn, der i dag trives i Østofte, efter en skolelukning får det så svært, at de skal visiteres til et specialtilbud, så ændrer det pludselig også det økonomiske regnestykke.

Er det en besparelse, hvis udgiften bare flyttes et andet sted hen?

Lad os samtidig kigge på Lolland International School (LIS). LIS har pt. 174 elever fordelt på klasse fra 0-9. Er det så ikke også en lille skole?

Elever, som i princippet kunne være fordelt på kommunens øvrige skoler.

Ifølge aktindsigt er der samtidig udgifter på cirka 1,9 millioner kroner til tre ledere og administration samt cirka 1,5 millioner kroner i årlig husleje. Det er omkring 3,4 millioner kroner på de to poster alene. Alligevel er LIS ikke nævnt med ét ord i spareplanerne.

Til sammenligning er Østofte Landsbyordning budgetteret med 950.000 kroner til ledelse og administration i budgetpakken. Det betyder, at Østofte drives for omkring en million kroner mindre på denne post end LIS.

Hvis administrationen ønsker, at politikerne skal nytænke Lollands skolestruktur, så må alle skoler være en del af den samlede vurdering også LIS! Man kan ikke tale om en ny og mere økonomisk skolestruktur, hvis nogle skoler på forhånd holdes udenfor.

Og spørgsmålet er derfor helt enkelt:

Har Lolland Kommune råd til at opretholde et stort og dyrt skoletilbud for en gruppe elever, hvor nogle måske kun er her i få år, samtidig med at kommunens egne børn skal flyttes væk fra deres lokale skole?

Er det rimeligt, at landdistrikternes børn skal betale prisen, mens andre tilbud ikke bliver en del af regnestykket?

Hvis vi virkelig skal nytænke Lollands skolevæsen, så lad os gøre det ordentligt: Se på alle skoler, alle udgifter, alle elever, trivsel, fravær og inklusion. Og de langsigtede konsekvenser.

Først derefter kan politikerne træffe en fair beslutning om Lollands fremtidige skolestruktur.

Østofte skal ikke lukkes, fordi det er den nemme løsning. For det handler ikke kun om elevtal og økonomi. Det handler om børn.

Skal vi virkelig spare os til en skole, hvor der er plads til flere valgfag, men mindre plads til de børn, der har brug for tryghed, nærhed og fællesskab?

Hvor mange penge skal Lolland spare?

500 millioner kroner blev kastet rundt i medierne som et beløb Lolland Kommune skal spare.

Siden hen har tallet ændret sig. Og i det kommende budget skal politikerne finde i området af 64 millioner kroner i besparelser for 2027.

I stedet for "bare" at lægge et budget for 2027, forsøger politikerne i år at skabe en ny økonomisk struktur i kommunen, som kører frem til 2030.

Derfor har administrationen fremlagt et foreslag til sparekatalog og strukturelle ændringer.

Administrationen foreslår ændringer, der vil spare cirka:

  • 64 millioner kroner i 2027

  • 117 millioner kroner i 2028

  • 145 millioner kroner i 2029

  • 189 millioner kroner i 2030