En dag på ortopædkirurgisk afdeling: Her hjælper de patienter med brud og sår

- Jeg røg lige så lang, jeg var hjemme på badeværelset.

Ved et bord på gangen på Afdeling for Led- og Knoglekirurgi på sygehuset i Nykøbing Falster sidder Lillian Overby fra Nørreballe på Lolland.

- Det gjorde ondt, og jeg ringede 112 og fik at vide, at jeg skulle indlægges med det samme, siger hun. 

Hun er netop blevet opereret i hoften.

Det summer af foretagsomhed på gangene. Patienter og personale går ind og ud af patientstuer og kontorer. Det er en helt almindelig arbejdsdag på afdelingen, der i daglig tale hedder ortopædkirurgisk afdeling.

Kan ikke gå på trapper nu

Sammen med personalet er Lillian Overby nu i gang med at få talt igennem, hvordan hun kan klare sig hjemme, og hvordan hun kan genoptræne. Helt lavpraktisk skal der lægges en plan i samarbejde med Lolland Kommune.

- Jeg har toilet på første sal og i kælderen – og jeg kan ikke gå op og ned ad trapper lige nu. Så de er ved at undersøge, om jeg kan få et midlertidigt toilet sat op i stueplan, og der skal min seng også sættes op, fortæller hun.

- De siger til mig, at de nok skal passe på mig, men kan de også det, når jeg er hjemme igen? Men jeg skal op at gå, jeg vil gå, jeg er en stædig type, siger hun. 

Ortopædkirurgisk afdeling har godt 100 medarbejdere, der tager sig af patienter, der er kommet ud for en ulykke og har akutte brud. Afdelingen har derudover planlagte operationer, eksempelvis i hofter eller knæ.

- Det er vigtigt, at patienterne kommer op at stå og bevæger sig så hurtigt som muligt efter en operation. Selv lidt bevægelse gør en forskel, og vi prøver at hjælpe dem til at blive så selvhjulpne som muligt, fortæller Stine Lise, der er sygeplejerske og souschef i afdelingen.

Men arbejdet på ortopædkirurgisk afdeling handler ikke kun om operationer og om at få patienterne på benene igen. En anden stor del af arbejdet er behandlingen af patienter med kroniske og komplicerede sår.

Hendes kollega, Else Sværke, er koordinerende sårsygeplejerske, ikke blot på ortopædkirurgisk afdeling, men for hele sygehuset, hun rådgiver og underviser sine kolleger i den nyeste viden på området.

- Jeg har mange samtaler i løbet af dagen, udover kolleger i huset, kan det også være praktiserende læger eller sygeplejerskerne fra hjemmesygeplejen, der har spørgsmål eller brug for sparring til at finde løsninger, fortæller hun.

- Der er utrolig mange mennesker, som er plaget af sår. Man tillægger det ikke meget værdi, men det kan være en stor udfordring og frygtelig invaliderende, så der er virkelig brug for hjælp, fortæller Else Sværke.

Tidligere var afdelingen præget af, at der manglede sygeplejersker og læger. Derfor har afdelingens ledelse fokus på, at medarbejderne skal have det godt, så de har lyst til at blive og ikke siger op, fortæller Helle Jensen, der er oversygeplejerske.

- Vi arbejder meget med vores arbejdsmiljø, og vi er fleksible og tager hensyn i forhold til, hvordan de ansatte skal have deres hverdag med arbejde og familie til at hænge sammen, fortæller Helle Jensen.

Samtidig har afdelingen også fokus på uddannelse af lægerne og fik i 2024 en pris fra foreningen Yngre Ortopædkirurger Danmark, nemlig ”Den Gyldne Yoda".

Afdelingen har også hver uge et tavlemøde, hvor medarbejderne har ordet.

- Der kan man få luft. Indimellem er det hårdt. Der er overbelægning og tunge patienter, men vi står sammen, siger Helle Jensen.

I afdelingen er det også lykkedes at tiltrække læger, der bor lokalt og ser muligheder her. En af dem er Jan Sandmann, der er fra Hamborg i Tyskland.

- Jeg har lejet et stråtækt hus på landet, fortæller han.

- Hvis du havde spurgt mig, da jeg var ung, om jeg ville arbejde her, så havde jeg sagt nej, fordi jeg elskede storbyen. Men nu stresser den mig, fortæller han.

- Herfra kan man på ingen tid tage en tur til København i weekenden, hvis man savner det. Man kan endda tage cyklen med, siger Jan Sandmann, der er ortopædkirurg på afdelingen.

Han har været på afdelingen i to og et halvt år. I starten fik han danskundervisning på sprogskolen to gange om ugen, og han følte sig taget godt imod, fortæller han. 

- De er meget venlige, og jeg føler mig velkommen. Jeg kunne ikke tale dansk, kun tysk og engelsk, men hver dag trænede jeg, også her på sygehuset, hvor sekretærerne lærte mig alle hverdagsudtryk, og kollegerne tog mig med til fodboldkamp i København, fortæller han. 

Jan Sandmann har en koordinerende rolle, hvor han sammen med kolleger vurderer røntgenbilleder af patienternes brud, blandt andet sammen med forvagten på skadestuen, og så opererer han patienter med hoftebrud, som Lillian Overby.

Hun håber, at hun om et par dage er på vej hjem.

- Min mand venter på mig, og jeg har en nabo, der venter på mig, en rigtig sød ældre dame. Og så har jeg hjælpen herfra – og jeg har også en søster, der er på mærkerne for mig. Så det skal nok gå, siger hun.