To traumekald på få minutter 

- Der er traumekald. En ung kvinde fra Holeby, der har været udsat for en rideulykke, er på vej med ambulancen, siger Christina Stenderup-Mortensen.

Anæstesilæge, intensiv læge, akutsygeplejerske, lægesekretær, bioanalytiker og radiolog strømmer til traumestuen, et lokale lige ved siden af kommandocentralen på Akutafdelingen. De afventer, at patienten ankommer.

- Vi er et fast team, og vi kender hinanden, og det er sådan et traumekald foregår, fortæller behandlersygeplejerske Christina Dichow Lund.

De har ofte træning, hvor de mange faggrupper samles og øver forskellige scenarier, så alle ved, hvad de skal, når det er alvor.

Og i dag skal øvelserne helst komme dem til gode, for i dag er det alvor.

Læs også

Fra børneplastre til alvorlig sygdom: Sådan er hverdagen på Akutafdelingen

En nål i hånden

Ambulancebehandlerne ankommer med 15-årige Mira Pedersen fra Holeby. Hun har smerter og er i chok og skal have noget smertestillende, så hun kan komme ned og ligge på et leje. Hun skal øjeblikkeligt scannes, for det skal undersøges, om ryggen eller nakken er brækket.

Men tanken om at få en nål i hånden, er Mira Pedersen ikke meget for.

- Det vil jeg ikke, siger hun med gråd of forskrækkelse i stemmen.

En læge og en sygeplejerske taler stille med hende.

- Det vil vi anbefale, siger de samstemmende.

- Det er en meget, meget fin og tynd nål. Du kan ikke mærke den, siger de.

Så er der bud igen

Så får de lov. Mira kommer ned at ligge og bliver kørt til MR-scanning. Portørerne ankommer og skubber sengen afsted. Ved siden af går Miras onkel og bakker hende op.

Alle vender tilbage til det, som de egentlig var i gang med. Men der går ikke mange minutter, så er der igen bud efter dem:

 - Der er traumekald.

Samme travle, men rolige procedure går i gang. Alle indfinder sig på deres pladser i traumestuen. Alt er i bevægelse, men intet er tilfældigt.

Denne gang er det en ældre kvinde, der bor i plejebolig – og som er bevidstløs. Hun har slået sig meget alvorligt i hovedet. Hun er svag og tynd og bliver forsigtigt løftet fra båren over på sengelejet.

- Personalet har oplyst, at hun til hverdag er frisk i hovedet, fortæller ambulancebehandlerne.

Etiske vurderinger 

Behandlersygeplejerske Christina Dichow Lund tager blodprøver. En læge går til lægesekretæren, og de kigger sammen i journalen for at finde ud af, om der er givet afslag på genoplivning ved et hjertestop.

- Vi vurderer det etiske, fordi hun er meget svag og ældre. Så her er vi ret hurtigt inde og kigge, om der er givet forskellige beskeder i forhold til fravalg af behandling, fortæller hun.

De pårørende er ankommet til afdelingen – de bliver vist ind for at se til den ældre kvinde, der ligger tyst i sengen på stuen. 

Folketidende har efterfølgende fået oplyst, at hun blev indlagt på sygehuset et par dage, hvor hun lige så stille kom sig oven på sine store skader i hovedet.

Alvorlige skader og mindre skader går hånd i hånd på Akutafdelingen.

En typisk dag 

Scanningen af Mira Pedersen viser, at ryg og nakke holdt til styret fra Stormy, som hendes hest hedder. Hun er forslået, men selv om det gør ondt, og hun skal have hjælp til at tage tøjet på, er hun ikke i tvivl.

- Jeg holder ikke op med at ride af den grund. Jeg er styrtet mange gange, men dog ikke så slemt som denne her gang, fortæller hun.

Christina Dichow Lund sender hende af sted med noget smertestillende Panodil.

- Det er en helt typisk dag på Akutafdelingen. Den begyndte roligt – og så kom der to traumekald lige efter hinanden. Det er sådan det er her på afdelingen, smiler hun.

Om kort tid bliver hun afløst af natholdet og kan køre hjem.