Her passer de ikke bare en mølle – men også øens fællesskab

Hele 30 frivillige er med til at passe den gamle mølle i Østerby på Fejø.

Det er en klassisk hollandsk mølle, der har en fast, muret ”underkrop” og en ”møllehat” med vinger, der drejer rundt, når den er brug. I den nederste del er der køkken, butik med lokale varer, og café. 

- Jeg har haft sommerhus på Fejø i syv år, og så er jeg nabo til møllen, det var en af grundene til, at jeg kastede mig over det frivillige arbejde her, for jeg tænkte, jeg hellere måtte være lidt med, fortæller Charlotte Simmelkjær, der er medlem af bestyrelsen i Fejø Møllelaug og har ansvaret for markedsføring af møllen.

Birgit Lorentzen blev rekrutteret af et tidligere bestyrelsesmedlem.

- Hun hørte lige, at jeg skulle på efterløn, så shanghajede hun mig. Det er jo sådan, at man kommer ind i det frivillige arbejde. Og det er også en god måde at lære folk at kende på, fortæller hun.

Arbejdet med møllen giver en fællesskabsfølelse, fordi man skal passe noget sammen, fortæller de. Og flere lægger ikke blot kræfter i møllen.

- Det er jo tit, at der bliver skrevet ud, at nu skal vi ordne de og de ting på museet eller på skolen. Og om der er nogen, der vil stille op og hjælpe til. Så gør man det, hvis man kan, fortæller de.

Mærkede et savn

Birgit Lorentzen er et af medlemmerne på ”møllepige-holdet”, som passer caféen og butikken i åbningstiden. Hun er født og opvokset på Fejø – og flyttede væk.

- Men så kunne jeg mærke et savn, og vi købte sommerhus hernede, fortæller hun.

Fire af de frivillige kigger forbi til interviewet med Folketidende ved bænkesættet foran møllen, hvor der er dækket op til en kop kaffe. Nu, hvor sensommeren har meldt sin ankomst, kan de frivillige se tilbage på en travl sommer med mange besøgende, hvor der er solgt masser af kaffe, te og mølle-lagkage. De holder også musikarrangementer, og nu skal de holde Æblets dag på møllen, og så er der den løbende vedligeholdelse af møllen.

Skulle søge fonde

Samtidig er der et såkaldt ”krøgehold". Det er et vagthold, der har ansvaret for at krøge møllen, hvis der kommer hård vind.

- Det hedder at krøge en mølle, når man drejer med hatten, for at den vender op imod vinden, når der kommer storm, fortæller Søren Hansen, der flyttede til Fejø for fem år siden. Han er med i møllelaugets bestyrelse og krøge-gruppen.

- Vi havde jo en situation, hvor selve krøget og akslen var gået til, hvor vi var nødt til at bestille et nyt hos en tømrer, der byggede det fuldstændig op fra nyt, fortæller Søren Hansen.

- Det kostede en halv million, og vi skulle søge fonde. Det er ikke noget, man lige tænker over. Man skal virkelig være over det og holde øje med det, fortæller han.

For de frivillige spiller fællesskabet en rolle, men de er også optagede af at bevare den gamle mølle, som er et samlingspunkt både for øens borgere og for turisterne, der slår sig ned på græsplænen ved møllen, holder picnic, og hygger sig med deres børn.

- Det er vigtigt at holde møllen i gang. Det ville være synd, hvis den bare står og forfalder, siger Charlotte Simmelkjær. 

Rummelighed 

De frivillige fortæller også om, hvordan det er at bo på Fejø.

- Nu har vi ikke boet her så længe, men her er så mange forskellige typer, siger Søren Olsen, der er med i møllelaugets bestyrelse.

Han er gift med øens præst og kommer fra Nørrebro.

- Der er en diversitet af mennesker og typer, og de har alle sammen en rolle og en plads. Her er meget rummeligt, siger han.

Den rummelighed betyder ifølge de fire frivillige, at der er et fællesskab, der får folk til at engagere sig.

- Man går ind og tager et fælles ansvar for, at vi bevarer de ting, som er særlige ved vores omgivelser og ved vores ø. Her hjælper alle hinanden, man kan sige det sådan, at ø-livet går én i blodet, siger Birgit Lorentzen.