Når handelsstandsforeningen i Sakskøbing inviterer til en festlig sommerdag i
forbindelse med "Sommer i Sakskøbing"for børn lørdag den 18. juli, bliver det
med masser af aktiviteter, oplevelser og underholdning i børnehøjde rundt
omkring torvet.
Som et ekstra bidrag
til dagens mange oplevelser har Sakskøbing Håndværker- og Industriforening
valgt at støtte op om arrangementet med både et farverigt klovneløb til fordel
for Danske Hospitalsklovne og koncert med Katrine Bille, som mange børn kender
fra DR Ramasjang.
Forhåbentlig et stort hit
- Vi synes, det er fantastisk at kunne være med til at skabe glæde for børnene og deres familier. Handelsstandsforeningen står bag en masse spændende aktiviteter denne dag, og vi er glade for, at vi kan bidrage med et ekstra indslag, som forhåbentlig bliver et stort hit hos børnene, siger Jan Olsen fra Sakskøbing Håndværker- og Industriforening.
Koncerten er blevet
muliggjort i samarbejde med Fonden Frahm-Rasmussen, som har været med til at
sikre, at børn og familier kan få en helt særlig musikalsk oplevelse midt i
sommerferien.
Annonce
De fleste kan være med
Der bliver lagt op til
en dag fyldt med grin, musik, bevægelse og fællesskab, når børn og deres voksne
kan tage del i klovneløbet til støtte for Danske Hospitalsklovne og
efterfølgende synge og danse med til Katrine Billes populære sange.
Løbet
foregår rundt om torvet, og det planlægges, så de fleste kan være med. Deltagerne bestemmer selv, hvor langt de vil løbe med. Samtidig bliver der rig
mulighed for at stå langs ruten og heppe sin yndlingsløber hele vejen igennem. Det kunne også være, at der var eventuelle sponsorer, som skulle følge deres udvalgte løber.
Sponsorer er velkomne
- Det bliver et løb, hvor der er en start og et mål, og alle får en rød næse at løbe med. Man støtter op uanset, om man løber en eller mange omgange rundt om Torvet, der selvfølgelig er spærret af denne dag. Det er også helt frivilligt, om man eksempelvis selv vil finde en sponsor, som så giver en støtte til hospitalsklovnene for hver omgang, der løbes. Alt det finder man selv ud af, forklarer Stine Pilt Olsen, der hjælper til som løbsarrangør.
Koncerten med Katrine Bille er gratis og sker klokken 12, mens klovneløbet sættes i gang allerede klokken 9.30. Billetterne til sidstnævnte finder man via danskehospitalsklovne.dk/klovnelob.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Betina skal til Doha: Gør sig klar med træning i den danske kulde
400 mystiske bookinger: John må lege detektiv hver eneste morgen
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Mest læste artikler
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok