For Peter handler Roskilde Dyrskue om meget mere end køer og præmier

Visse familier har påskefrokosten, sommerhusturen, rejsen sydpå eller campingferien ved den jyske vestkyst.

Peter Leth Henriksen har Roskilde Dyrskue.

Den første weekend i juni har han og familien troligt sat kursen mod den midtsjællandske dyrskueplads. Først fra barndomsgården ved Nysted. Nu fra Sydjylland, hvor turen er blevet noget længere, men traditionen stadig lige så stærk.

For selv om køerne naturligvis spiller en hovedrolle, handler Roskilde Dyrskue for Peter Leth Henriksen om langt mere end præmier, placeringer og pæne yvere.

Det handler om familie. Om venner. Om minder. Og om at vende tilbage til en dyrskueplads, han har kendt, siden før benene kunne bære ham.

En grønsvær, hvor minderne konkurrerer med græsstråene i antal.

Den helt store familie-venne-udflugt

I weekenden var dyrene igen til skue på det område, der snart skal gøre plads til en helt anden slags flokdyr, når Roskilde Festival-gæsterne kommer på græs.

For Peter Leth Henriksen var det dog især gensynet med nære venner og familie, der igen trak ham til Roskilde.

- Det er den helt store familie-venne-udflugt, hvor vi spiser god mad, drikker vin og hygger os sammen, fortæller han.

Den pæne ko

Familien var dog ikke taget dyreløse til Roskilde. Tre kalve og syv køer havde de med.

For kalvenes vedkommende er “udvalgt” måske et lidt stort ord.

- Kalvene skal være født inden 1. marts, og fordi min fars besætning ikke er større, end den er, er det i princippet bare alle kalve, der er født i februar, siger Peter Leth Henriksen.

Anderledes ser det ud med køerne. Her er der trods alt lidt mere at vælge imellem.

Men hvad er det egentlig, der gør en ko pænere end andre køer?

For Peter Leth Henriksen kan svaret koges ned til ét ord: harmoni.

- Yveret skal sidde godt og harmonisk. Det skal være lige stort til begge sider og hæftet fornuftigt til kroppen. Så handler det om, hvordan benene sidder i forhold til kroppen, og generelt harmonien mellem længde, højde og bredde, siger han.

Den højere enhed

I år havde dommerne dog øjnene rettet andre steder end mod Peters families køer.

- Vi har prøvet det, der var bedre, konkluderer han.

Og det bedre ligger faktisk ikke langt tilbage.

Sidste år gik det hele op i en højere enhed. Dommerne nød synet af familiens køer i en sådan grad, at det kastede flere præmier af sig.

Sådan gik det ikke denne gang.

Men det ændrer ikke på, hvad Roskilde Dyrskue betyder for Peter Leth Henriksen, der som landmandssøn selv er blevet i kvægsporet og i dag arbejder som kvægrådgiver.

For ham er dyrskuet ikke kun et sted, hvor dyr bliver vurderet.

Det er et fast holdepunkt i kalenderen. En familietradition. Et mødested, han bliver ved med at vende tilbage til.