Milton Graff Pedersen fortsætter som borgmester og vil også fortsat være formand for Økonomiudvalget. Han har dog sygemeldt sig forud for tirsdagens byrådsmøde, og derfor vikarierer viceborgmester Niels Ulsing (SF) på posten.
Milton Graff Pedersen har siddet i kommunalbestyrelsen for socialdemokraterne siden 1989 og blev borgmester i oktober 2007, da han overtog posten fra Britta Christensen, der trak sig på grund af helbredsproblemer.
Den nu forhenværende S-borgmester fortæller Hvidovre Avis, at han har forladt partiet, fordi hans lokalforening vil opstille social- og sundhedsudvalgsformand Helle Adelborg som spidskandidat til næste kommunalvalg.
Milton Graff Pedersen erkendte i sommer, at han har et alkoholproblem og var i en periode i efteråret sygemeldt, mens han var i alkoholbehandling.
- Ja, jeg har et alkoholproblem. Jeg arbejder med at få løst det, og det får jeg professionel hjælp til, sagde Milton Graff Pedersen til Hvidovre Avis.
Han har i flere periode været sygemeldt, og her har først Helle Adelborg vikarieret før seneste kommunalvalg og efter kommunalvalget i 2009 har viceborgmester Niels Ulsing (SF) været vikar.
Det næste kommunalvalg holdes i efteråret 2013.
Milton Graff Pedersen var lærer på Vejlebroskolen i Ishøj, før han blev borgmester.
Socialdemokraterne har efter Milton Graff Pedersen udtrædelse af partiet fem ud af 21 mandater i Hvidovre byråd.
Milton Graff Pedersen får 735.528 kroner om året i borgmesterhyre. Det er uden eventuelle indtægter fra bestyrelsesposter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie