It-nedbrud på hospitaler Region Midt - operationer aflyst
Operationer og behandlinger må aflyses på hospitaler i Region Midtjylland, der er ramt af store it-problemer. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Mange operationer og behandlinger er aflyst på hospitaler i Region Midt, der forventer normal drift torsdag.
Hospitalerne i Region Midtjylland har onsdag været ramt af et stort it-nedbrud, som har betydet, at et stort antal planlagte operationer og behandlinger er blevet aflyst.
Det oplyser regionen på sin hjemmeside.
Regionen oplyser, at it-systemer i perioder har været helt utilgængelige. Problemerne viste sig i løbet af formiddagen og blev større efter middag.
Der er samlet 11 hospitaler i Region Midt. Det gælder blandt andet Aarhus Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning.
It-direktør hos Region Midtjylland Claus Kofoed oplyser onsdag eftermiddag til DR, at fejlen er blevet løst, og at systemerne kører som normalt.
Derfor er forventningen, at man vil kunne genoptage de planlagte operationer torsdag.
Claus Kofoed oplyser, at regionen oplevede de samme it-udfordringer for cirka en måned siden. Regionen er i gang med en stor modernisering af netværkene, og det kan være årsagen til, at it-systemerne har været ramt af udfald.
Han forventer at være færdig med omlægningerne i løbet af en måned.
It-problemerne onsdag betød også, at der var problemer med at kontakte hospitalerne per telefon.
Flere ansatte på regionens hospitaler beskrev på Twitter, at de havde svært ved at passe deres arbejde på grund af it-problemerne.
Flere fortalte, at de kun havde nået at se enkelte patienter i løbet af dagen på grund af it-knaset.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie