Kritik: Variabel pensionsalder kan ende i elendighedsdyst

Ældre Sagen har sympati for fagforbundet FOA's kamp for større lighed i samfundet og herunder forslaget om en differentieret pensionsalder, der tager højde for, at højt- og lavtlønnede ikke lever lige længe.

Alligevel mener Michael Teit Nielsen, underdirektør i Ældre Sagen, ikke, at en variabel pensionsalder til forskellige erhvervsgrupper er en farbar og realistisk vej at gå.

- Helt grundlæggende er jeg skeptisk i forhold til at beregne, hvor mange år folk samlet har været på arbejdsmarkedet og så nå frem til en individuel pensionsalder ud fra det.

- Det kan blive meget svært at dokumentere. Det er en model, der ser godt ud på et skrivebord, men som er svært gennemførlig ude i virkeligheden, siger han til Ritzau.

Og selvom nogle samfundsgrupper på papiret er mere fysisk slidte efter deres arbejdsliv, tror han, at andre grupper hurtigt vil komme på banen.

- Så vil nogle pege på, at de har det hårdt af andre grunde. Det ender let i en elendighedskonkurrence om, hvem der har det sværest, mener han.

Samtidig peger Michael Teit Nielsen på, at der i nogle faggrupper og blandt lavtlønnede er en overrepræsentation af livsstilssygdomme som følge af overvægt og rygning og for lidt motion.

- Derfor tror jeg også, at det realistiske svar er at gøre meget mere ud af forebyggelse og af at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø.

- Heldigvis kommer der jo også tiltag for FOA's medlemmer som løfterobotter, der skal mindske antallet af rygskader.

Forslaget om en differentieret pensionsalder er et ud af 50 forslag fra FOA, som skal mindske uligheden i samfundet, som, mener fagforbundet, er vokset de senere år.