Varmen kommer i weekenden bragende ind over landet fra vest. Men kulden vender straks tilbage igen.
Først følger snevejr op på en kold og tør fredag morgen. Det starter i Jylland først på eftermiddagen, og breder sig så østover for at nå Sjælland første på aftenen. Den bølge bringer en temperaturstigning med sig, så nedbøren kan gå over i isslag eller slud. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).
Ved den jyske vestkyst kan temperaturen snige sig helt op på fem plusgrader. Så fra 15 kuldegrader natten til fredag kan temperaturforskellen pludseligt blive på hele 20 grader nogle steder.
- Det er ikke usædvanligt. Men det er ikke hver vinter, vi ser så stort et temperaturskifte, siger vagthavende ved DMI, Michael Skelbæk.
Lørdag bliver vejret mildt, men blæsende med klart og solrigt med temperaturer mellem tre og syv plusgrader og frisk til hård vind fra nordvest og op til kuling ved kysterne.
Natten til søndag falder temperaturen til mellem nul og minus fem grader, mens vinden slår om til at komme fra nord. Der vil falde lidt slud og sne over Sjælland, Fyn og Bornholm og måske Østjylland. Dagen bliver tør og blæsende med temperaturer mellem nul og tre minusgrader.
Og mandag falder temperaturerne så igen til mellem fem og ti minusgrader og stadig med blæsevejr.
- Det bliver en rigtig kold og klar dag, hvor der skal fjernes rim fra bilruderne om morgenen, siger Michael Skelbæk.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie