Kun 18.500 danskere har udsat folkepensionen

Det viser tal, som Beskæftigelsesministeriet har trukket for Avisen.dk. Folkepensionen fylder lørdag 60 år.

De 18.500 benytter den såkaldte opsatte folkepension, hvor man kan arbejde længere mod senere at modtage en højere folkepension.
De nye tal vidner ifølge professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, om en ringe ordning.

- De lave tal burde undre, for det var noget, man indførte for at give et incitament til at fortsætte med at arbejde. Men man sige, at hvis man vil give folk et incitament til at fortsætte med at arbejde, så kan man nok ikke skrue det mere tåbeligt sammen end den opsatte folkepension, siger han til Avisen.dk.

Jørgen Goul Andersen påpeger, at den opsatte pension afhænger både af, hvor gammel man bliver samt, hvor meget man tjener. Hvis man tjener godt og regner med at leve længe, kan det godt betale sig. Men det afhænger af et morbidt regnestykke. For den procent, som pensionen stiger med, afhænger af den forventede levetid.

- Det er jo et væddemål med Danske Spil om, hvor gammel du bliver, siger Jørgen Goul Andersen.

Claus Bendsen, økonom hos Ældresagen, påpeger, at opsat pension ikke bruges særlig meget, da det primært er en god forretning, hvis man tjener meget. I stedet vælger mange at modtage grundbeløbet svarende til en SU, mens de arbejder videre.

- Der er mange, der fortsætter med at arbejde, fordi de kan modtage folkepensionens grundbeløb, hvis de tjener mindre end 316.200 kroner om året. Det rækker jo for de fleste, siger han.

Også han påpeger, at en opsat folkepension er en særdeles dårlig forretning, hvis du ikke lever så længe.

- Der er derfor mange, der siger; "jeg vil ikke risikere at dø som 75-årig". De mener, at det er en bedre forretning at nøjes med grundbeløbet ved siden af arbejdet, siger Claus Bendsen.

Underdirektør hos brancheorganisationen Forsikring og Pension, Anne Seiersen, mener derimod, det er positivt at 18.500 seniorer stadig arbejder.

- Det er positivt at så mange tager aktivt stilling og formentlig stadig er aktive på arbejdsmarkedet. Men vi kan ikke se, om det er af nød eller lyst, siger Anne Seiersen.