Kvinder i hovedstaden venter for længe på brystkræfttjek
Adskillige kvinder i København og omegn må vente fem måneder længere end normalt på at blive screenet for brystkræft. (Arkivfoto). Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Mange kvinder i hovedstaden får besked om, at deres invitation til screening for brystkræft er forsinket.
Tusinder af kvinder i hovedstadsområdet får for tiden besked om, at deres invitation til undersøgelser for, om de kan have brystkræft, bliver forsinket.
Det skriver Berlingske.
Ifølge sundhedsloven må der højst gå to år og tre måneder mellem undersøgelserne, men de mange kvinder får at vide, at der vil ende med at gå to år og otte måneder.
Sidste år var der også problemer med for lange ventetider på screeninger for brystkræft i hovedstadsområder. I år skyldes forsinkelserne ifølge Region Hovedstaden mangel på personale.
Over for Berlingske oplyser cheflæge og screeningschef i Region Hovedstaden Ilse Vejborg, at der i øjeblikket er ved at blive udsendt 12.649 breve om forsinkelser til de kvinder i målgruppen, som er født i oktober måned.
- Det er enormt trist, at der bliver længere og længere mellem undersøgelserne, siger overlæge og projektchef i Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard til Berlingske.
- Det er ikke godt nok, at man ikke opfylder det, som man lover kvinderne.
Ifølge Janne Bigaard viser tidligere erfaringer, at der for hver 1000 kvinder, som må vente for længe på undersøgelserne i screeningsprogrammet, vil være seks, der har brystkræft.
- For nogle af kvinderne vil den længere ventetid risikere at få stor betydning, fordi de vil få brug for mere behandling eller måske ikke bliver raske, siger Janne Bigaard.
Ilse Vejborg siger til Berlingske, at man i Region Hovedstaden er ved at indhente forsinkelserne efter at have rekrutteret og oplært nye medarbejdere.
Det forventes, at man i marts 2023 vil være nede på, at kvinder har skulle vente i to år og seks måneder på at blive undersøgt på ny.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie