Landsholdet får oplæg om menneskerettighederne i Rusland
- Det er vigtigt at være klædt på, i forhold til den kontekst man kommer ind i, så man ikke risikerer at komme i uhensigtsmæssige situationer, siger Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Amnesty Danmark skal gøre fodboldlandsholdet klogere på menneskerettighederne i værtslandet for VM, Rusland.
Om tre uger fløjtes den første kamp ved dette års fodbold-VM i gang i den russiske hovedstad, Moskva.
Det danske fodboldlandshold er derfor i fuld gang med de sidste forberedelser forud for den store turnering.
Men forberedelserne omhandler ikke kun finpudsning af afslutninger, hvordan hjørnesparkene skal eksekveres eller landstræner Åge Hareides jagt på den ideelle opstilling.
De danske fodboldherrer skal nemlig også høre om menneskerettighedssituationen i værtslandet.
Det sker, når Trine Christensen, generalsekretær i Amnesty Danmark, torsdag holder et oplæg i landsholdslejren i Helsingør.
- Det er vigtigt at være klædt på, i forhold til den kontekst man kommer ind i, så man ikke risikerer at komme i uhensigtsmæssige situationer, siger Trine Christensen.
Ifølge hende er menneskerettighederne på flere områder under pres i Rusland.
- Særligt når vi kigger på ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed.
- Visse organisationer er under ekstremt pres, journalister bliver chikaneret, og demonstrationer er stort set forbudt. Homoseksuelles rettigheder er også presset. Det samme gælder kvinder og religiøse mindretal.
- Så der er store problemer i Rusland, siger Trine Christensen.
Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) mener man, at det er vigtigt for både spillere og stab at blive klogere på det land, de skal bo i et par uger.
- Oplægget fra Amnesty kan give os noget ekstra viden og nye perspektiver.
- Vi er en fodboldorganisationen, der primært skal have forstand på fodbold, så det er godt, at vi har en samarbejdspartner, der kan gøre os klogere på, hvad der foregår ude i verden, siger kommunikationschef i DBU Jakob Høyer.
Danmark spiller den første kamp ved VM mod Peru 16. juni klokken 18 dansk tid på Mordovia Arena i den russiske by Saransk.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie