Lars von Trier modtager Rungstedlundpris for sine værker
Filminstruktøren Lars Von Trier modtager dette års Rungstedlundpris. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
I anerkendelse af Lars von Triers samlede værk tildeles han årets Rungstedlundpris.
Filminstruktøren Lars von Trier modtager dette års Rungstedlundpris som anerkendelse for sine samlede værker.
Det skriver Karen Blixen Museet, der afholder prisuddelingen, i en pressemeddelelse.
Lars von Trier tildeles prisen for sine "mange vigtige bidrag til filmhistorien".
- Han er en formidabel historiefortæller, og i lighed med Blixen maler han billeder frem, når han zoomer ind på det smukke og grumme i verden og den menneskelige natur, står der i motivationen.
Rektor ved Den Danske Filmskole Vinca Wiedemann motiverer prisen ved prisuddelingen. I motivationen står der videre:
- Von Trier har haft stor indflydelse på flere generationer af kunstnere, og ligesom Blixen mestrer han at inkorporere og transformere andre kunstneres værker i sine film.
Lars von Trier er blandt andet kendt for at instruere film som "Nymphomaniac", "Dogville" og senest "The House That Jack Built" fra 2018.
Han har tidligere vundet flere priser, heriblandt Guldpalmen, Robert-prisen og ad flere omgang har han vundet Bodilprisen.
Rungstedlundprisen uddeles den 9. april, hvor dronningen vil være til stede i sit virke som protektor for Karen Blixen Museet.
Uddelingen sker årligt i umiddelbar nærhed af Karen Blixens fødselsdag den 17. april.
Prisen, som er på 50.000 kroner, er stillet til rådighed af Hørsholm Kommune.
Rungstedlundprisen er blevet uddelt siden 1991, og den tildeles en person, der har været med til at udbrede kendskabet til Karen Blixen, eller som har udmærket sig inden for et felt, der havde Karen Blixens interesse.
Sidste år gik prisen til den grønlandske geolog Minik Rosing.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie