Løber fik hjertestop ved målstregen i Copenhagen Marathon
Copenhagen Marathon 2023 bliver afholdt i København søndag den 14. maj 2023. En løber faldt om med hjertestop på målstregen. Foto: Thomas Sjoerup/Ritzau Scanpix
Læger ved Copenhagen Marathon har haft travlt på grund af varmt vejr, siger direktør til medie.
En mandlig maratonløber faldt om ved målstregen til Copenhagen Marathon med hjertestop.
Det oplyser Dorte Vibjerg, som er administrerende direktør for Copenhagen Marathon, til TV 2.
Ifølge direktøren er løberen blevet genoplivet på stedet og kørt på Rigshospitalet.
12.500 løbere deltager ved søndagens løb i København.
Dorte Vibjerg fortæller til TV 2, at det ikke er første gang, at nogen falder om i forbindelse med maraton eller halvmaraton.
Hun siger, at det varme vejr i København kan presse løberne.
I København kan det blive op til 22 grader varmt søndag ifølge TV 2.
På grund af vejret er der ekstra travlt i maratonets lægetelt, fortæller direktøren til TV 2.
Der er både et lægeteam ved start og mål, men også et lægeteam, som cykler på ruten.
En kenyansk løber var den hurtigste til at gennemføre det 42 kilometer lange løb. Solomon Kirwa passerede målstregen i tiden 2 timer, 9 minutter og 12 sekunder.
Den hurtigste dansker var Jacob Sommer Simonsen fra Aarhus Gymnastikforening. Han løb i tiden 2 timer, 14 minutter og 46 sekunder.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie