Medisterpølse mistænkes for salmonellaudbrud
Arkivfoto Foto: Free/Colourbox
Colourbox/Free
De første undersøgelser tyder på, at svinekød og særligt medisterpølse er årsagen til salmonellaudbrud.
Det tyder på, at medisterpølse står bag et udbrud af salmonella, som siden oktober har gjort mindst 33 personer syge.
Det viser de undersøgelser, som Statens Serum Institut har gennemført.
Også DTU Fødevareinstituttet og Fødevarestyrelsen har kastet sig over at finde kilden til smitten.
Undersøgelserne af 21 af de personer, der er blevet syge, og 67 raske personer peger på medisterpølse som årsagen bag sygdommen.
De raske personer er brugt som kontrolgruppe for at se, hvad de 21 har indtaget, som andre ikke har.
Det oplyser epidemiolog fra Statens Serum Institut, Luise Müller, i en pressemeddelelse onsdag.
- Vi har gennemført en større spørgeskemaundersøgelse, hvor svarene om hvad patienterne har spist, er blevet sammenlignet med svar fra raske danskere.
- Undersøgelsen udpeger medisterpølse som en smittekilde til udbruddet, siger hun.
Fødevarestyrelsen gentager i forbindelse med fundet sine anbefalinger af, hvordan en medisterpølse skal tilberedes.
En af anbefalingerne er at koge medisteren i mindst 10 minutter, før man steger den. Dermed skal medisteren gerne være kogt helt igennem og ikke rød i midten.
Men der er stadig ubesvarede spørgsmål tilbage. Ikke alle de 21 syge har spist medister. Derfor antages det fortsat, at andet svinekød også kan være forurenet med salmonella.
Undersøgelsen har heller ikke fundet et bestemt parti af medisterpølser, som kan stå bag salmonellaudbruddet.
Derfor pågår der stadig undersøgelser.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie