Otte timers vagter uden pauser, ingen tillæg ved weekend- og aftenvagter, timelange personalemøder uden løn, og ingen mulighed for at tage hjem, selv om man er syg. Det har blot været nogle af de ting, der har fået samtlige ekspedienter i tv-kokken Claus Meyers to populære bagerier i København til at kræve bedre arbejdsvilkår, skriver Politiken fredag.
Politiken har været i kontakt med otte nuværende og tidligere medarbejdere. Medarbejderstaben, der bestod af 15 ekspedienter, sendte 2. januar i år en mail til blandt andre de to administrerende direktører, Claus Meyer og Tage Nielsen, hvor de gjorde opmærksom på »kritisable og uacceptable« arbejdsvilkår.
Ved et uheld svarede Tage Nielsen ikke blot ledelsen, som mailen var stilet til, men også 21-årige Anne Børsting Nielsen, som var den ekspedient, der sendte mailen på vegne af medarbejderstaben. Og her lagde direktøren ikke fingrene imellem, skriver Politiken.
- Sikke noget bavl! I skal ikke svare nogen af jer, jeg tager mig af den. Bemærk i øvrigt pigebarnets mellemnavn! Vi har desuden ingen overenskomst, så vi har ikke gjort noget forkert i forhold til den. Men sikke en rådden kultur, skriver Tage Nielsen i mailen og tilføjer, at de bedste vilkår i koncernen i øvrigt findes i bagerierne.
Men ledelsen har ikke ret i, at de ikke har gjort noget forkert, mener LO-sekretær Ejner K. Holst.
- Arbejdsmiljøloven gælder, hvad enten der er overenskomst eller ej. Så der er ingen undskyldning fra virksomhedens side. Retten til pauser er ikke alene noget, der bygger på en overenskomst, det bygger på arbejdsmiljøloven, siger han til Politiken.
Anne Børsting Nielsen selv blev chokeret over det svar, hun fik fra direktøren.
- Han ser mig som et eller andet barnebarn af Harald Børsting, som tror, at hun kan tillade sig at kræve en hel masse. At han kaldte mig pigebarnet, viser jo bare, hvad han ser mig og os som. Han ser os som snotdumme pigebørn uden ret til at kræve noget som helst, siger Anne Børsting Nielsen til Politiken. Hun i øvrigt ikke er i familie med LO-formand Harald Børsting.
Tage Nielsen, der står i spidsen for den daglige drift af virksomheden, afviser over for Politiken, at ekspedienterne hos Meyers Bageri ikke har skemalagte pauser i løbet af en ottetimers vagt, at de ikke kan gå hjem, hvis de bliver syge. Han afviser samtidig, at flere medarbejdere er blevet helt frosset ud af vagtplanen eller er gået væsentligt ned i timer, efter at de krævede overenskomst i en mail til ledelsen.
Læs mere i Politiken
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie