Mor: Vi kunne passe Thor

Forældreparret til den bortførte Thor: Vi ville bevise, at vi kunne passe ham.

Formålet med at bortføre deres da kun 10 dage gamle søn, Thor, til Tjekkiet, var at bevise over for omverdenen, at de var fuldt ud i stand til at sørge godt for ham. Efter et stykke tid ville de have kontaktet myndighederne i Danmark.
Sådan forklarede moren til Thor, da hun og faren lørdag blev fremstillet for en dommer i Sønderborg.
Forældrene bortførte deres søn i begyndelsen af juli fra sygehuset i Esbjerg. De havde netop fået at vide, at han skulle tvangsfjernes på grund af morens stofmisbrug. Efter 13 dage blev de taget af politiet i den tjekkiske by Brno, hvor en lokal læge konstaterede, at Thor var i fin form.

/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret