Fremtidens finanskriser kan muligvis forudses af et hidtil uset samarbejde mellem forsknings- og finansverden.
Det sker med et nyt forskningscenter, HIPERFIT, som åbner den 1. januar 2011 på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Forskerne på centret skal opfinde et nyt computersprog, der gør det lettere at forudsige kommende finansielle problemer.
- Det er et samarbejde, som skal føre frem til, at vi bliver bedre til at opstille økonomiske prognoser og risikomodeller, som kan bruges af såvel offentlige myndigheder som private virksomheder i den finansielle sektor, siger professor Fritz Henglein, der er leder af det nye center.
Projektet er et samarbejde mellem Datalogisk Institut og Matematisk Institut ved Københavns Universitet sammen med spillere i finansverden som Danske Bank, Jyske Bank, Nordea, Nykredit, SimCorp og den franske it-virksomhed Lexifi.
Centret har fået i alt 31,4 millioner kroner fra Det Strategiske Forskningsråd under Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Den private banksektor har finansieret projektet med 13,3 millioner kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie