Pape: Vi skal samarbejde med LA - ikke slås
Foto: Sophia Juliane Lydolph /Scanpix
Sophia Juliane Lydolph /Scanpix
De Konservative og Liberal Alliance skal samarbejde, når det er muligt.
Sådan lyder opfordringen fra De Konservatives nye politiske leder, Søren Pape Poulsen.
- Jeg synes, vi skal være fælles om at løfte dagsordenen. Når der er noget, vi er enige om - som eksempelvis at afskaffe topskatten - så lad os da gå sammen og finde en fælles løsning i stedet for at skyde efter hinanden, erklærer han på et pressemøde torsdag formiddag.
For blot halvanden uge siden meddelte Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, ellers, at han gerne ser De Konservative sat uden for indflydelse i en eventuel kommende blå regering.
- Det er tydeligt, at Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance forstår hinanden bedre end De Konservative, som har en forkærlighed for vindmøller, som kan gøre det svært, sagde han i slutningen af juli til Berlingske.
- Det svarer til at have en legekammerat ovre i et hjørne i børnehaven, som man kan have det sjovt med, men hvis man ikke har en fornemmelse af, hvad vedkommende kan bidrage med, så søger man det ikke, lød det fra partiformanden.
Disse udmeldinger får dog ikke Pape til at trække følehornene til sig.
- Nu er jeg ikke nærtagende. Og da Anders Samuelsen var ude med den melding, var det meget varmt. Han har nok siddet i solen og brygget lidt på det, konstaterer han på pressemødet.
På Facebook udviser Liberal Alliances leder da også imødekommenhed over for den nye konservative frontfigur.
- Det bliver spændende at lære Søren Pape at kende og finde ud af, hvilken retning han vil trække De Konservative i, skrev Samuelsen sent onsdag i en statusopdatering.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie