Der gå en direkte tråd fra ROJ TV i København til lederen og stifteren af PKK Abdullah Öcalan. Det skriver Berlingske Tidende.
Den svensk-kurdiske forretningsmand Ibrahim Ayaz har siden 2008 ejet en femtedel af moderselskabet bag det kurdiske ROJ TV. Han sidder i ROJ TV's bestyrelse og har ved flere lejligheder haft sin gang på kontoret i hjertet af København, skriver avisen.
51-årige Ayaz er langtfra nogen hr. hvem som helst i PKK-regi: Han sluttede sig til Öcalan i 1998 og fungerede som hans livvagt og personlige assistent.
Sammen med bl.a. Öcalans elskerinde var han en af de ganske få personer ved PKK-stifterens side, da tyrkiske soldater fra eliteenheden De Brune Baretter bortførte Öcalan fra Kenya i 1999 og bragte ham hjem til Tyrkiet til en livstidsdom for højforræderi.
ROJ TV benægter ellers at have forbindelse til PKK, der er på EU's terrorliste. Men Berlingske Tidende har i sin undersøgelse af sagen mod ROJ TV fremlagt fotos, som placerer flere topfolk fra stationen i selskab med PKKs øverste ledere.
Afsløringen af den Öcalan-relaterede medejer i ROJ TV vil vække opsigt i Tyrkiet, vurderer redaktør Sadi Tekelioglu fra den dansk-tyrkiske avis Haber.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie