Rapporten om alvorligt syge unge og uddannelse

Offentliggjort

* Unge med fysisk sygdom klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende, og flere ender på kontanthjælp, førtidspension og en langt lavere personindkomst i deres voksenliv end deres jævnaldrende.

* I Danmark har ni procent af børn og unge i alderen 12-24 år på et tidspunkt været i berøring med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Det svarer til omkring 73.000 børn og unge.

* Næsten hver fjerde (23 procent) af de unge med alvorlig fysisk sygdom har ikke fået nogen uddannelse efter grundskolen, når de fylder 30 år. Det er næsten dobbelt så mange som i befolkningen som helhed.

* Undersøgelsen indikerer, at der er et potentiale for, at flere af de alvorligt og/eller kronisk syge, der kun har gennemført grundskolen, kan tage en ungdoms- eller videregående uddannelse.

* Hvis andelen af alvorligt syge unge uden uddannelse efter grundskolen kunne sænkes med ét procentpoint til 22 procent - og de i stedet fik en erhvervs- eller videregående uddannelse - ville det have samfundsøkonomiske gevinster.

* Det ene procentpoint svarer til omtrent 40 unge på en typisk årgang. For hver ungdomsårgang, hvor det lykkes, ville der være godt 50 millioner kroner mere i statskassen, når årgangen fylder 35 år.

Kilde: "Er uddannelse kun for de raske?" - rapport udgivet af Egmont Fonden.

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.