Af Christina Oberschelp og Marta Gramstrup Rasmussen
Det er ikke helt nemt at være togpassager i denne tid. Opdateringen af fjernstyringscentralen, som styrer signalerne på Hovedbanegården, betyder nemlig, at der i denne uge kører færre tog mellem Nykøbing og København. Og med de problemer, der tirsdag aften opstod ved fundet af en revne i Storstrømsbroens konstruktion, er rejsetiden nu også blevet en hel del længere. Ifølge DSB’s trafikchef, Tony Bispeskov, skal de rejsende nemlig regne med en times forsinkelse.
Selvom det betyder, at nogle passagerer her til morgen kommer for sent på arbejde, er der dog lidt økonomisk kompensation at hente. For rejsegarantien gælder normalt, understreger Tony Bispeskov.
- Så oplever man at have mere en halv times forsinkelse, kan man med en almindelig billet få enten en del af billettens pris udbetalt eller i stedet få en ny. Er man pendler, vil forsinkelsen også blive modregnet, siger Tony Bispeskov.
Ønsker man som rejsende kompensation, kan man enten henvende sig i kiosken på stationen og få en folder, men man kan også søge om det på nettet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie