Særligt nordjyderne bruger omstridt håndværkerfradrag
Nordjyder er langt flittigere til at bruge håndværkerfradraget, end beboere i området omkring København. Det viser tal fra Skatteministeriet. Foto: /ritzau/Lervik Maud/arkiv
/ritzau/Lervik Maud/arkiv
Regeringen er internt uenig om håndværkerfradraget. Nye tal viser, at det er solidt forankret rundt i Danmark.
Isolering af loftet eller nye vinduer. Nordjyder er langt flittigere til at bruge håndværkerfradraget, end beboere i området omkring København.
Det skriver Dansk Byggeri i en pressemeddelelse.
Nye tal fra Skatteministeriet viser, hvordan danskerne brugte håndværker- og servicefradraget - også kendt som Boligjobordningen - i 2015 og 2016.
Og her ses det tydeligt, at ordningen er bredt forankret i hele landet. Det fortæller Bo Sandberg, der er cheføkonom i Dansk Byggeri.
- En ret jordnær forklaring er, at der er flere, der bor i ejerboliger - i parcelhus typisk - end der er for eksempel i hovedstaden, og blandt andet energirenoveringsprojekter kræver typisk, at man har sin egen bolig, siger han.
- Og der kan også godt være en lille tendens til, at sådan noget som gør-det-selv-arbejde og sort arbejde har været mere udbredt i et område som Nordjylland.
Ti procent af de skattepligtige nordjyder brugte fradraget i 2016, mens Syddanmark kommer lige efter med 9,5 procent. Begge ligger over landsgennemsnittet på 8,5 procent.
Samtidig var det Region Hovedstaden, der som tidligere havde færrest brugere.
De nye tal slår ifølge Bo Sandberg også fast, at danskere med alle slags indkomst har glæde af ordningen.
- Det er helt almindelige skolelærere, offentlige ansatte eller buschauffører, som bor i eget hus, der typisk bruger fradraget, siger han.
Også pensionister er hyppige brugere af fradraget, fortæller cheføkonomen.
79 procent af ordningens brugere sidste år har en indkomst på under 500.000 kroner om året, men 51 procent tjener under 350.000.
Til efteråret skal Folketinget diskutere, om Boligjobordningen skal forlænges. Der er dog lagt op til tovtrækning internt i regeringen, hvor Liberal Alliance er imod fradraget.
I stedet vil partiet bruge pengene på at sænke skatten, lød det tidligere på året.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie