Særligt sjællandske studenter er ufaglærte fem år efter sidste eksamen

De geografiske forskelle er til at få øje på, når det kommer til, hvor i landet, man får sin studenterhue på, og hvornår man efterfølgende læser videre.

Hver ottende københavnske student under 30 år er hverken i gang med eller har afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse fem år efter afgang fra gymnasiet. I Nord- og Vestjylland er det hver 13.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Direktør for AE Lars Andersen finder tallene bekymrende.

- Ufaglærte job er meget usikre. Der er for mange unge, der tager en uddannelse, de ikke bruger til noget, samtidig med at vi står og mangler faglærte, siger han.

Mathilde Tronegård, der er direktør for Studievalg Danmark, ærgrer sig over, at de unge har svært ved at se, om der er en vej i uddannelsessystemet for dem.

- Der er virkelig mange forskellige uddannelsesmuligheder. Både teoretiske og mere praktiske. Mere vejledning kan hjælpe, så ingen unge er i tvivl om, at der også findes en uddannelsesvej til dem, siger hun.

Studievalg Danmark er en national vejledningsinstitution, der siden 2018 har hjulpet unge med at blive klogere på landets mange forskellige uddannelses- og karrieremuligheder.

Selv om Mathilde Tronegård ikke tror, at der er stor forskel på jyske og sjællandske unge, peger hun alligevel på, at der i Jylland er bedre muligheder for at stifte bekendtskab med de videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne, mens man går på gymnasiet.

Hun mener, at netop det har stor betydning for de unges uddannelsesvalg.

I løbet af de seneste år, er der samtidig kommet en tendens til, at flere unge holder sabbatår - og at de holder endnu flere år end tidligere.

- Det handler blandt andet om, at flere unge er enormt skoletrætte og ønsker en lang uddannelsespause, mens andre gerne vil ud i det virkelige liv og afprøve job eller rejse, for så at blive klogere på, hvad de godt kunne tænke sig at uddanne sig til, siger Mathilde Tronegård.

Ifølge Lars Andersen er de geografiske forskelle et udtryk for, at nogle sjællandske unge burde have taget en erhvervsuddannelse frem for en studenterhue.

- Det tyder på, at i de områder, hvor der er færrest ufaglærte studenter, er der også flere, der tager en erhvervsuddannelse. Der vælger de studentereksamen, fordi de vil læse videre, siger han.

Lars Andersen peger desuden på, at erhvervsuddannelserne skal gøres mere attraktive. Det skal også være lettere for de unge, der begynder på en studentereksamen, at skifte spor.

At erhvervsuddannelserne skal endnu mere i spil, anerkender Mathilde Tronegård. Hun ser også gerne, at de unge bliver klædt bedre på til at vælge mellem de forskellige uddannelsesmuligheder, der ligger efter gymnasiet.

- Det ville være nyttigt med et endnu tættere samspil mellem vejlederne og lærerne, så udforskning og undersøgelse af uddannelses- og fremtidsmuligheder bliver en mere integreret del af hverdagen på gymnasierne, siger Mathilde Tronegård.

/ritzau/