Siden torsdag har venner og familie til den danske familie og de to gaster, der er taget som gidsler i Somalia, ventet på nyt om familien. Ikke mindst fra de gidseltagere, som ventes at kræve en løsesum for at slippe danskerne løs.
Men i ventetiden bør de pårørende til de syv sejlere herhjemme i Danmark have hjælp fra en bistandsadvokat, mener SF's retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.
- En bistandsadvokat for de pårørende til gidslerne kan hjælpe familierne med at have indsigt og høringsret i Udenrigsministeriets dispositioner i det svære og farlige forløb, der ligger foran dem, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
Hun understreger, at SF har fuld tillid til at Udenrigsministeriet, forsvaret og efterretningstjenesterne gør deres ypperste for at få piratgidslerne sikkert hjem.
Flere eksperter anslår, at gidseltagningen kan trække ud i månedsvis, mens komplicerede forhandlinger om en eventuel løsesum foregår.
Processen kompliceres af, at den danske regering af princip ikke betaler til somaliske gidseltagere, og de danske sejlere i modsætning til sømænd, der bliver taget som gidsler, ikke har noget selskab eller rederi bag sig, der kan betale en løsesum.
- Problemerne med pirater i området ud for Somalia er kun voksende. Der er brug for tæt internationalt samarbejde, men Danmark bør løbende udvikle på en national strategi for håndtering af den her type sager, siger Karina Lorentzen Dehnhardt.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie